Søg efter produkter

close

Decluttering

Klar til at flytte hjemmefra?

Skal du til at flytte hjemmefra? Stort tillykke med den nye bolig – hvor bliver det super spændende! Det betyder jo, at du kan folde dig ud og indrette dit nye hjem præcis som det passer dig, du kan spise kopnudler klokken 3 om natten uden at vække nogen og påbegynde dit nye voksne liv. Det er en tid, som man altid husker tilbage på, og mindes alle de sjove nye ting, som man pludselig skal tage stilling til (eksempelvis hvor meget toiletpapir man faktisk bruger 🧻).

Team Organized mindes selv den skønne tid, og vi har samlet gode råd og tips til dig, der skal til at flytte hjemmefra. Læs med, og bliv inspireret.

Kom godt fra start

Er du kommet ind på drømmestudie, har du brug for dit eget eller er du måske bare blevet træt af at skulle dele badeværelse med de gamle. Uanset hvad grunden er til at du vil flytte hjemmefra, så er én ting sikkert: Du får nu dit eget. Det kan godt være, at du flytter ind med en ven, kæreste eller roomie.

En anden ting er også sikkert: Du kommer til at få en hel ny hverdag, hvor du selv står for at handle ind, lave mad og rydde op. Måske glæder du dig til endelig at være herre i eget hus – det er også en skøn følelse 😍!

Men hvordan kommer man så godt fra start? Spørger du Team Organized, så er der nogle simple men gyldne råd, man kan følge.

Declutter for en frisk start

Når man skal flytte hjemmefra, så er det muligvis første gang, at man faktisk skal flytte. Derfor vil vi give dig endnu et godt råd med på vejen, nu hvor det er aktuelt: Declutter.

Decluttering betyder, at man skiller sig af med alt det unødvendige. Det frigiver plads, så dit nye hjem ikke bliver fyldt op med ting, som du slet ikke bruger.

Gennemgå derfor alle dine ting inden du begynder at pakke ned, og sortér det fra, som du ikke vil have med videre. De ting kan blive doneret, givet til venner og familie eller solgt (og så er der penge til endnu mere spaghetti og ketchup 🍝).

Lav en plan for flytningen

Det kan være fristende blot at starte bilen og køre forbi et byggemarked, købe 10 flyttekasser og så gå amok med at pakke alt ned. Her kan du dog gøre dig selv en tjeneste, og lave en plan for, hvad der skal pakkes ned, hvornår og i hvilke kasser.

  1. Dine forældre bliver nok kede af det, hvis du tager alle deres gryder med, så start med at finde ud af, hvilke af tingene derhjemme, der faktisk er dine og skal med.
  2. Lav en plan eller et skema, hvor du skriver ned, hvad der skal være pakket hver dag. Så er du sikker på at kunne flytte uden uforudsete forsinkelser.
  3. Find så ud af, hvilke du skal bruge mens du flytter (tandbørsten er rar at have ved hånden frem for på bunden af en flyttekasse), og lav en samling af dem. De kan blive flyttet til sidst i en rygsæk eller lignende.
  4. Lav flyttekasser der passer til hvert område i dit nye hjem. Der er jo en god grund til, at mange flyttekasser har linjer eller ikoner på siden med eksempelvis ‘køkken’, ‘bad’ og lignende. Det gør det meget nemmere at pakke ud, når du endelig står i dit nye hjem.

Lav zoner i dit nye hjem

Team Organized er vilde med planer – for de virker! Det gælder også, når man begynder at sætte tingene på plads på kollegieværelset, i studieboligen eller det værelse, som du lejer.

Lav en plan for hvert område i hjemmet, og tænk zoner ind i dem. I køkkenet kan du med fordel lave et skab med service, frem for at tallerkner, glas og krus står i flere forskellige skabe 💁‍♀️. Et godt tip er at samle de ting, der hører sammen i kategori eller som du bruger sammen.

Brug samme princip for hele hjemmet så på badeværelset, i køkkenet, i garderoben med videre.

Udnyt pladsen bedst muligt

Hvis du skal til at flytte hjemmefra, så vil du uden tvivl gerne have mest ud af pladsen. Det kan du få med pladsoptimerende opbevaringsløsninger. Hos Organized finder du et bredt udvalg af geniale og funktionelle opbevaringsløsninger, der passer både i små og store hjem – og der er helt sikkert også noget til dig, der skal flytte hjemmefra 🥳.

Vi har samlet nogle af vores aller smarteste opbevaringsløsninger til studiebolig og kollegieværelse.

Find inspiration sammen med Organized

Pladsoptimerende løsninger til studiebolig