Søg efter produkter

close

Har du lyst til at lære mere om arbejdet med sociale medier og online marketing? Er du nysgerrig på startup-livet i en e-commerce virksomhed hvor der er store drømme og kort fra tanke til handling? Er du klar på at give den fuld gas og blive en del af et ungt team? Interesserer du dig for organisering af hjemmet? Så er du måske lige den marketingpraktikant vi leder efter!

 

Du vil indgå som en del af et marketingteam på fire personer der arbejder professionelt med Instagram, TikTok, Pinterest og Facebook, og du vil få indblik i både den betalte online marketing og den organiske community building på sociale medier.

 

Vi forestiller os at du:

 

  • Er i gang med et relevant studie indenfor marketing, kommunikation eller lignende
  • Er idérig, fuld af energi og gåpåmod og har lyst til at tage fat fra dag et og lære en masse
  • Er nysgerrig på contentproduktion til sociale medier, måske er du allerede selv i gang med en privat profil, en blog el.lign.?

 

Vi er klar på at indrette praktikopholdet efter kravene fra dit studie når det kommer til varighed, etc. Men vi regner med at dine arbejdsopgaver primært kommer til at være at understøtte content produktionen hele vejen fra idéudvikling til produktion, udgivelse og overvågning af hvordan det performer. Der vil også være mulighed for at deltage i arbejdet med den betalte online markedsføring på Google, Instagram, Facebook, TikTok, mv. hvis du har interesse for dette.

 

Organized er Danmarks nye online univers, der sælger funktionelle produkter til organisering af hjemmet. Vi er en lille virksomhed med kæmpe ambitioner, og vi er i rivende udvikling. Hos os er der plads til vilde idéer og mulighed for at udvikle sig fagligt og vokse sammen med organisationen. Vi håber du har lyst til at være med!

 

Lyder det som noget for dig, så send en motiveret ansøgning og CV til [email protected] – vi glæder os til at høre fra dig