1-3 hverdages levering
Vælg forsendelse eller afhentning fra vores lager i Brøndby ved checkout.
Vi har leveret til over 40.000 danske kunder.
Rådgivning på chat eller tlf. 53538605
Køb sammen med
Total pris: 388,00 kr.
Tilføj til kurvSeneste sete
Brug et drejefad i skifer til organisering eller servering
Skønne, skønne Pauline er et sandt organiseringsvidunder. For hun er ikke bare praktisk – hun er også fantastisk flot at se på. Pauline er et drejefad i skifer, som du både kan bruge til organisering og til servering. Hun står gerne klar, når du skal have gæster, men hun kan også bare passe godt på de olier, eddiker og krydderier, som du gerne vil have ved hånden på køkkenbordet. Pauline er godkendt til kontakt med fødevarer, så derfor kan du også imponere dine gæster med en flot servering, som du nemt kan give en svingom – det betyder altså at det bliver lettere for alle at komme til maden!
Giv køkkenet en overhaling med skønne organiseringsprodukter
Køkkenet er et fantastisk rum, hvor man kan have masser af hyggelige stunder – men det er også et praktisk rum, som er centrum for hverdagens madlavning. Derfor skal opbevaringsløsninger fungere, men det betyder ikke at man skal gå på kompromis med indretningen. Pauline er et eksempel på en opbevaringsløsning, der løser et praktisk problem – den gør de ting, du har stående på køkkenbordet, mere tilgængelige via den super smarte drejefunktion – men samtidig løfter den også indretningen med det rå og mørke skifer, som er en skøn kontrast til en bordplade af f.eks. træ.
Vælg et drejefad, der ikke kun er godt for organiseringen, men også for øjet
Her i Team Organized er vi nogle rigtige organiseringsnørder – vi elsker løsninger, der sparer plads, og som hjælper én med at holde orden. Men vi er også folk med øjne i hovedet, og det betyder at vi selvfølgelig også går op i, hvordan vores organiseringssystemer ser ud. Det kan nemlig godt blive lidt trist i længden, hvis man ikke er helt vild med indretningen i sit eget hjem – ja, man kan blive helt udmattet af det! Derfor har vi sørget for at du kan finde alskens geniale produkter i forskellige materialer – både træ, glas, plast, tekstil og metal. Vores populære Sabina turntables findes i masser af størrelser, og er lavet i skøn, klar plast.
Hvordan rengøres Pauline – Drejefad i skifer?
Pauline skal vaskes op i hånden – hun går desværre ikke i opvaskemaskine.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilket drejefad skal jeg vælge?
Det kommer selvfølgelig helt an på, hvad du skal bruge det til – vi har drejefade af plast, i flere etager, af træ, med rum og nu dette skønne drejefad af skifer.
Hvad er forskellen på et drejefad og et turntable?
Et drejefad og et turntable er faktisk det samme. Når vi bruger forskellige ord, er det faktisk på grund af funktionen. I vores bog er drejefadet noget mere æstetisk og smukt at se på, mens vores turntables er mere funktionelle og praktiske.
Kan man servere mad på drejefadet?
Drejefadet er godkendt til kontakt med fødevarer. Men vi anbefaler, at hvis du f.eks. skal servere kage, at du bruger bagepapir mellem kagen og drejefadet – det gør det nemlig nemmere at flytte kagen fra drejefadet igen.