Søg efter produkter

close

The Organized Lifestyle

Er du klar til påskens frokoster, pynt og hyggelige traditioner?

Jubi, det er endelig påske, og vi har fundet kaninører frem og gør klar til en hyggelig æggejagt i haven. Noget af det hyggeligste ved påsken er de mange traditioner, som vi genbesøger hvert år. Pynt er én af dem!

Hvordan opbevarer man påskepynt?

Vi kender nok allesammen de helt pynteglade personer, der hvert år får deres hjem (og måske arbejdsplads) til at ligne indersiden af et påskeæg. Der bliver ikke sparet på noget, og hver overflade er fyldt med bløde kyllinger, drilske harer og farverige æg.

Hvordan opbevarer man lige al den skrøbelige påskepynt, så kyllingerne ikke brækker benene nede i kasserne?

Organized anbefaler, at man finder opbevaringskasser, der er ruminddelt, så kyllingerne kan få et lille rum for sig selv, og at de dermed ikke bliver mast af lysestager og lignende.

En ruminddelt kasse er desuden rigtig god til at holde overblik over de forskellige typer af pynt. Der kan eksempelvis være et rum til kyllinger, et til porcelænsæg, et til filtede får og så videre. Det gør det nemlig super nemt at både beskytte sit påskepynt og samtidigt have system i det.

Lav højtidskasser

Hvis du er en af de pyntegale, så vil du helt sikkert have en kasse til påskepynt, en til julepynt, en til halloween med flere. Hvis du har en kasse til hver højtid, så behøver nisser og kyllinger ikke socialisere det meste af året. Det er også lidt nemmere at pynte op til hver højtid, hvis det ligger i hver sin kasse.

Hvis du gerne vil gå den ekstra mil, så kan du vælge matchende højtidskasser. Julekassen er ofte en rød papkasse, påskepynten i en gul plastkasse, og halloweenpynten ligger måske i en pose. Her kan ens opbevaringskasser faktisk gøre det meget mere overskueligt og roligt for øjet, hvis kasserne er den samme type.

Så skal der blot en label på, og så er du ellers klar til at pynte op hele året rundt.

Hvad gør man med helårspynt?

Kyllinger og kaniner er for de fleste noget, der hører sig påsken til. Duge, lysestager, vaser og lignende kan dog sagtens være i brug i løbet af diverse højtider på året. De kan jo faktisk også blive brugt på en hel almindelig onsdag, hvis det skal fejres at du har været til frisør eller at bussen kom til tiden.

Det pynt til bordet og hjemmet som ikke tilhører en specifik højtid kan med fordel få en plads i eksempelvis et skab i stuen. Her kan det ligge klar til, hvis forældrene pludselig banker på og forventer aftensmad eller når du er vært for madklubben en gang i måneden.

System til service til fester og mange gæster

Bruger du i gennemsnit to tallerkner om dagen, så kan det godt være, at du ikke har lyst til at fylde hele skabet med 24 frokost- og middagstallerkner. Det forstår man jo i bund og grund godt.

Du kan lade køkkenet være fyldt med det, du bruger til hverdag. Og så lave et område i depotrummet, kælderen eller lignende, hvor dit backstock af servicen kan stå.

Backstock betyder faktisk bare “ekstra af” eller lille lager. Det kan man sagtens lave til service, som kun er i brug, når der er gæster ind i mellem. Så er det nemlig nemmere for dig at være i dit eget køkken samt at dække op, når du får gæster.

Hvor skal al rugbrøden stå?

Har du planlagt den helt store påskefrokost med alt hvad det indebære? Stort indkøb kræver jo plads derhjemme.

Hvis du altid lægger hus til den årlige påskefrokost, så ved du helt sikkert hvor mange rugbrød, der faktisk kræver. Udover rugbrød så skal der jo også købes sild, syltede toppings, æg og meget mere. Her kan du gøre det nemmere at være godt forberedt ved at skabe en lille plads til maden i både køkkenskabet og køleskabet. Så skal du nemlig ikke bekymre dig om at tabe i klodsmajor, når du kommer til at skubbe til rugbrødstårnet på køkkenbordet.

God påske!

Vil du gerne have organiseret påskepynten som på billederne? Så kan du finde alle de fantastiske opbevaringsløsninger i Organizeds webshop.

Her er alverdens kasser, kurve og andre opbevaringsprodukter, der sørger for, at alle påskekyllingerne kommer helskindet igennem resten af året, mens de ligger i kassen.

Gå til Shoppen