Søg efter produkter

close

How to

Organisér kufferten: Sådan pakker man smykker og accessories

Hvordan pakker man smykker og accessories i sin kuffert, så de er nemme at finde og samtidig bliver passet godt på under transporten? Med et rejsesmykkeskrin, eller en accessory organizer så er du godt på vej … eller hvad?

I dette blogindlæg guider vi igennem hele pakkeprocessen fra start til slut, så du og dine smykker og accessories kan rejse trygt og sikkert.

Lad os starte med smykkerne!

Sådan pakker man smykker i kufferten

Kender du følelsen af endelig at være kommet frem til din destination – du kommer op på hotelværelset, hvor du tager et bad, åbner kufferten for at tage tøj på til restauranten og så ligger alle dine halskæder i et stort gruppekram, som de ikke har i sinde at stoppe igen. Eller endnu værre: En af dine øreringe har lidt overlast under turen i flyverens dyb og er knækket.

Dine smykker kan heldigvis sagtens være med på rejsen uden problemer.

Trin 1: Vælg hvilke smykker, du skal have med

Inden du går i gang med at fylde rejsesmykkeskrin efter rejsesmykkeskrin med indholdet fra dit smykkeskrin derhjemme, så sørg for, at du får pakket de rigtige smykker til turen. Hvordan gør man det?

Match dine smykker med det tøj, du pakker. Har du slet ikke pakket den ene kjole, som de røde øreringe går med, så behøver du jo ikke tage dem med alligevel.

Trin 2: Find den rette opbevaring til smykker på rejsen

Elsker du et godt hack, og har du set, at man slet ikke behøver et rejsesmykkeskrin, fordi man bare kan sætte øreringe på perler og stikke halskæder i sugerør? Et godt DIY hack er altid lækkert, men det er også helt okay, at ville have en fast og god løsning, der virker hver gang.

Det kan eksempelvis være et rejsesmykkeskrin 😉.

Hos Organized kan du finde det skønneste rejsesmykkeskrin ved navn Adriana. Adriana kommer faktisk i hele to forskellige udgaver, så du kan faktisk have et rejsesmykkeskrin til dine halskæder og armbånd og et rejsesmykkeskrin til dine armbånd, ur og lignende.

Hvis du har en stor passion for ure, og altid har et på håndleddet, så kan det være, at du også rejser med dem. Her kan et Adriana smykkeskrin til ure være en skøn håndsrækning. Det fine smykkeskrin passer nemlig godt på dine ure, så de ikke går til, mens du rejser. Det er med andre ord ikke umuligt at rejse med stil – når blot man har den rigtige rejseopbevaring

Rejsesmykkeskrin til ure

Dette rejsesmykkeskrin er perfekt til at passe godt på armbåndsure. Så løber tiden ikke fra dig, og du når at se alle seværdighederne.

Rejsesmykkeskrin til smykker

Dette lækre rejsesmykkeskrin er for de pynteglade, der ikke går ned på hverken bling eller orden, når de er på farten!

Trin 3: Placér dit rejsesmykkeskrin rigtigt i kufferten

Undgå at pakke dit rejsesmykkeskrin i siden af kufferten, hvor det kan blive klemt. Pak det heller ikke i lommer på siden af kufferten – skulle nogen nu være interesseret i at se, hvad du gemte deri.

Pak i stedet dit/dine rejsesmykkeskrin i midten af din kufferten, hvor de omkringliggende packing cubes, toilettasken og lignende passer godt på det. Så har dit rejsesmykkeskrin det som blommen i et æg 🍳!

Sådan pakker du accessories i din kuffert

Nå, lad os bevæge os videre til dine accessories. Her er der flere kategorier, og vi gennemgår dem selvfølgelig sammen med dig. Lad os starte med accessories til dine outfits.

Tøj og accessories

Har du ikke allerede læst vores blogindlæg: “Organisér kufferten: Hvordan pakker man en kuffert bedst?”, så hop da lige ind og gør det! I det indlæg guider vi nemlig til at organisere kufferten, når du pakker tøj, sko og lignende.

Vi tager dog lige et par highlights her:

  • Lav kategorier for dit tøj, så du ikke mister overblikket.
  • Brug packing cubes til at holde styr på dit tøj, så det ikke bliver rodet sammen i kufferten.
  • Beskyt dit tøj mod snavsede sko med de smarte skoposer. Så skal du ikke bekymre dig om at efterlade skoaftryk på dine fine sommerkjoler.

Du kan se hele vores fantastiske udvalg af rejseopbevaring i vores fantastiske organiseringsunivers.

Når det gælder accessories til dine outfits, så er der også en god fremgangsmåde for eksempelvis tørklæder, hårbånd eller vanter og halstørklæder (hvis du nu rejser til et koldt sted). Den minder faktisk meget om processen for smykkerne.

Trin 1: Vælg hvilke accessories, du skal have med

Når du skal pakke dine accessories, så kan du med fordel planlægge outfits hjemmefra, så du er klar til at springe i tøjet og gå på opdagelse. Hvis du har valgt et helt sæt med tøj, smykker og accessories, så kan du slå hjernen på feriemode og ikke tænke over, hvad du skal have på. 

På den måde undgår du også, at du kommer til at pakke for meget, der ikke bliver brugt. Så er der mere plads i kufferten til souveniers! 

Trin 2: Vælg den rette opbevaring

Vælg rejseopbevaringen ud fra, hvor mange accessories, du skal have med i kufferten. Er det kun nogle få, som du skal have med, så kan det være den bedste løsning at bruge den ekstra plads i din toilettaske. Det er især, hvis du udelukkende skal have hair accessories med på turen.

Du kan eksempelvis bruge et af rummene i en Iris toilettaske til opbevaring af accessories på rejsen. På den måde er de stadig organiseret og nemme at finde.

Har du en del accessories som tørklæder eller huer og handsker, så kan det være en god løsning at bruge en packing cube til dem. Så ved du præcis hvor du finder prikken over i’et i din kuffert.

Trin 3: Sørg for at pakke dine accessories ud

Når du ankommer til hotellet, så kan du med fordel pakke din kuffert ud. Det er også langt nemmere, hvis du i forvejen har organiseret din kuffert, da du pakkede den. Fordele ved at pakke ud, er, at du nemmere kan se dine ting og dermed bruge dem, mens du er af sted.

Elektronik og gadgets

Når du rejser, er de eneste puslespil du gider at bruge tid på så krydsogtværs og sudoko ved poolens kant? Det er nok ikke en stor indviklet knude af opladerkabler og lignende, som ofte laver en lignende gruppekram som halskæderne.

Vi har også løsningen på de famøse knuder af ledninger, kabler og høretelefoner. En lækker og funktionel accessory organizer er perfekt til formålet, da de små lommer, elastikbåndet samt det store rum passer godt på al elektronikken og holder det separat. En taske til ledninger betyder også, at du hurtigt kan finde opladeren til tabletten, så der ingen ulykkelige børn er efter den lange flyvetur.

Du kan både have en accessory organizer i kufferten samt en holder til oplader i håndbagagen, der opbevarer hovedtelefoner og opladeren – så kommer du ikke til at lede efter det, når du sidder i flyet! Se i videoen herunder, hvordan du kan bruge dem.

Cherry on top: Hold styr på dine rejsedokumenter

Nu har vi efterhånden fået pakket kufferten, og du er ved at være klar til at rejse af sted. Bon voyage!

Når du står i lufthavnen og skal til at vise pas, ved du så præcis, hvor det gemmer sig? Har du også styr på dit boardingpas? Det kan Ava heldigvis holde styr på for dig. Ava er nemlig en smart taske til pas og andre rejsedokumenter, der hjælper dig med at holde samling på tropperne og finde dit pas, når du skal vise det.

Klar til rejsen?

Skal du ud på eventyr?

Nu har du godt styr på, hvordan du bedst muligt pakker dine smykker, accessories og rejsedokumenter, når du skal ud og udforske nye spændende lande.

Har du endnu ikke læst vores fantastiske indlæg: “Organisér kufferten: Hvordan pakker man en kuffert bedst?” så hop derind og bliv guidet igennem, hvordan du pakker din kuffert, så du er sikker på at forblive organiseret igennem hele rejsen.

Ved du ikke, hvad du skal pakke? Så læs vores indlæg: “Rejseopbevaring til sommerferien – hvad skal du have med i kufferten?”

Du kan også besøge vores shop, hvor du blandt andet finder de bedste løsninger inden for rejseopbevaring.

Besøg shoppen