Søg efter produkter

close

Organizing

Sådan ser Team Organizeds arbejdsstationer ud

Derfor holder vi orden på arbejdsstationerne

Det virker. Behøver vi sige mere? Spøg til side: Det er rart, når vi kan fylde arbejdsdagen med god energi og effektivitet. Det er bare nemmest, når skrivebordet giver plads til arbejde og fordybelse. For at arbejdsstationen tillader fokus, ro og produktivitet, så kræver det, at der er orden og system i tingene.

Har du mødt Team Organized?

Team Organized er organized … det kommer vel ikke som den helt store overraskelse 🙈 Vi er alle organizers i større og mindre grad. Der er især én af os, der knuselsker organisering udover alle grænser – undertegnede endte også med at starte virksomheden Organized op af samme passion 🥳

Hele teamet har dog det til fælles – vi alle har fundet ud af, hvor vigtig organisering er for, at hverdagen kører. Hver især har vi fundet ud af, hvordan vi kan få en bedre hverdag, der glider, så vi kan fokusere på det, der er vigtigt for os. Det gælder også på arbejdet.

Sabina – hjernen bag Organized og dagens program

Sabina sad en eftermiddag på sit stuegulv omringet opbevaringskasser, som hun overvejede at bruge til organisering af sin lejlighed. I det øjeblik gik det op for hende, at det var hendes fremtid. Det blev starten på et eventyr og på Organized. Siden den eftermiddag har hun bygget hele Organized op, fundet produkter, organiseret og sendt ordre af sted. Hun udvikler stadig hver dag og er den ultimative torvholder for Organized.

Hjernen bag Organized holder altså styr på det hele, hvilket er heldigt nok, da hun er CEO. Det betyder, at hun har brug for at starte hver dag ud med at samle sine tanker, lave en to-do og planlægge møder, strategiske tanker, administrative opgaver med videre 🗓.

Hvorfor er det vigtigt for hende, at din arbejdsplads er velorganiseret?

“Jeg har virkelig mange opgaver, som jeg skal løse på en dag. I mit job forholder jeg mig til mange “problemer” og skal være god til træffe beslutninger for Organized. Når mit skrivebord og mine omgivelser er organiserede kan jeg fordybe mig i mine tanker og dermed træffe velovervejede og gode beslutninger i stedet for hele tiden, at blive taget ud af en tanke for at finde noget.”

 

Tinuke – marketingsspecialisten med de mange idéer og sticky notes

Tinuke er geniet bag kampagner, marketingstrategier og vækst hos Organized. Hun sørger for, at forretningen glider som smurt, så de fantastiske opbevaringsløsninger fra Organized finder vej hjem til de fellow organizers rundt omkring i Danmark.

Tinuke lægger store planer for sociale medier, annoncer og så videre, og den evigt iderige marketingsspecialist elsker at planlægge med håndskrevne noter i notesbøger, på sticky notes og ind i mellem løse ark. Hendes mange genistreger skal nedfældes med det samme, så de ikke bliver glemt igen. Det betyder også, at Tinuke skal holde tungen lige i munden for ikke at drukne i farverige lapper og papirer.

Hvordan holder hun orden på skrivebordet?

Tinuke har skabt et perfekt system, der gør hendes arbejdsproces mulig. Det kræver lidt øvelse, men når man først er bidt af organisering og struktur, så bliver det legende let.

“Jeg forsøger løbende at sortere i min bunker af papirer, kvitteringer o.lign. Hvad kan smides ud, hvad skal bruges lige nu, og hvad der eventuelt skal gemmes til senere brug og lignende.”

Tinuke har også et lille tip til dig, der gerne vil have en mere funktionel arbejdsstation.

“En god tommelfingerregel er at have de ting du bruger flere gange i løbet af dagen på bordet og alt andet organiseret og kategoriseret i skuffer, hvis muligt.”

Hvorfor er det vigtigt for hende, at din arbejdsplads er velorganiseret?

“Jeg kan bedre fokusere og koncentrere mig om mine opgaver, når det ikke flyder med ting på bordet. Når man sidder i et åbent kontormiljø, er det også rart for andre end jeg at mit skrivebord er forholdsvis ryddelig.”

… resten af teamet er meget enige 😜

Greta – kreativ fotograf med en masse gadgets

Greta er Organizeds fotograf og visuelle identitet. Det er hende, der står bag de mange skønne billeder, som du kan se på Organizeds sociale medier, hjemmeside med videre. Hun har sans for æstetik og lækre billeder og grafikker. Det kræver selvfølgelig en masse udstyr, og derfor kan man nemt kende hendes bord på ledninger, SD-kort, adapters og en kaffekop ☕️

For Greta er det vigtigt, at der er faste pladser til al udstyret, for eller kan det lynhurtigt blive en uoverskuelig affære. Hun har derfor lavet systemer på sin arbejdsstation, så det er nemt at lægge tingene på plads, når de ikke længere er i brug.

Hvordan holder hun orden på skrivebordet?

Greta er meget opmærksom på hele tiden at sørge for at rydde op som hun arbejder. I løbet af dagen bruger hun et par minutter på lige at få lagt diverse kabler og kort væk, så hun har plads på bordet og i hovedet til at kunne arbejde videre på at skabe lækkert visuelt indhold til Organized.

“Jeg bruger omkring 10-15 minutter hver dag på at få lagt mine kabler, SD-kort med videre på plads. Det sparer mig en del tid dagen efter, da jeg ikke skal spilde tiden på at lede efter dem.”

Hvorfor er det vigtigt for hende, at din arbejdsplads er velorganiseret?

Det er ret simpelt. Hvis ikke der er orden på arbejdsstationen, så kan hun ikke fokusere 🙌

Louise – finanspersonen gemt bag alle papirbunkerne

Louise er hende med alle tallene – hun er nemlig finance manager. Hun står nemlig for at holde styr på budgetter, økonomi og finans hos Organized. Louise har altså styr på pengene, og det betyder, at hun har stakke af papirer, dokumenter og kvitteringer. Det handler om at holde tungen lige i munden og at have overblik over enhver udgift.

Louise har derfor sørget for at skabe et godt og holdbart system, så der ikke er noget, der bliver væk i bunkerne. Hun er især glad for Marie-serien, da der både er en brevbakke og en arkivboks, der er perfekt til at organisere alle papirene.

Hvordan holder hun orden på skrivebordet?

“Hver dag inden jeg går hjem fra arbejde, så rydder jeg mit skrivebord op. Jeg samler eventuelle papir i de rette bunker, samler kuglepenne med videre på sin plads, samler blokke med flere.”

Hvorfor er det vigtigt for hende, at din arbejdsplads er velorganiseret?

Louise har lært, at det fungerer bedst for hende at være organiseret og holde orden på skrivebordet. Det giver hende en bedre start på arbejdsdagen, hvilket er vigtigt for hende og hendes arbejdsoplevelse.

“Jeg holder orden på mit skrivebord, fordi min morgen starter væsentligt bedre ud ved et ordenligt bord.”

Freja – skriveglad sprognørd med en masse notater

Freja er vores SEO-specialist og copywriter, der til daglig sørger for at skrive en masse tekst for Organized. Hun har derfor altid en masse papirer, tekster og inspiration liggende på skrivebordet. Derudover har hun altid en masse små notater og hurtige indskydelser skrevet ned på sticky notes og løse papirer.

Det er især alle de mange ideer og vigtige påmindelser, som skal have en plads, så de ikke bliver væk. Til det har hun anvendt Marie brevbakke, så der ikke en deadline, der bliver overskredet eller åbenbaring går tabt. I hendes Marie skrivebord organizer findes desuden alle skriveredskaberne, så hun altid kan gribe pennen, når endnu en lap skal udfyldes.

Den er sat ovenpå brevbakken fra samme familie, og i den ligger alle guldnoterne, magasinerne og lignende opbevaret.

Hvordan holder hun orden på skrivebordet?

“Jeg har gjort det til en vane at rydde hele skrivebordet op, inden jeg går hjem. Det er fin måde at afslutte arbejdsdagen på, og så ved jeg, at jeg bliver mødt af et rent og overskueligt skrivebord, når jeg møder ind.”

Hvorfor er det vigtigt for hende, at din arbejdsplads er velorganiseret?

“Vi er et ungt, dynamisk og iderigt team, der alle gerne vil have fart på det gode arbejde. Det er derfor mega vigtigt at vi ikke snubler over manglende dagsordener, forsvundne dokumenter og rod i hovedet, når vi gerne vil fokusere på Organized. Vi arbejder jo alle trods alt et sted, der er baseret på at gøre hverdagen nemmere med organisering, så man kan fokusere på det, der er vigtigt.”

Team Organizeds anbefaling

Der er bred enighed i Team Organized – en organiseret arbejdsstation gør det nemmere at få mest muligt og det bedste ud af arbejdsdagen. Det som de fleste af os synes fungerer bedst er at organisere skrivebordet, så det står knivskarpt. Derefter handler det om at blive ved med at holde orden ved løbende at rydde op.

TIP:

“Inden du går hjem fra arbejdet, så brug et par minutter på at rydde op, sætte tingene på deres rigtige pladser, så du får den bedste start, når du møder ind igen”

Shop Organized

Vil du også gerne være mere organiseret?

Det forstår vi godt – det giver altså en god fornemmelse og en bedre arbejdsdag.

Nu har du mødt teamet bag Organized og set, hvordan vores skriveborde ser ud, og hvis du føler dig inspireret til at gøre kunsten efter, så kan du finde lækre produkter til det på vores shop. I vores webshop finder du et stort udvalg af opbevaring til skrivebord, kontorskabe, hylder men også resten af hjemmet. Alle vores produkter er udvalgt og godkendt af organiseringseksperter.

 

Gå til shoppen