Søg efter produkter

close

Organisering af fryseren

Hvordan organiserer man lige fryseren? Ja, altså mange har jo et meget ligetil system, hvor de bare lægger de nyeste varer oveni de gamle. Men en ægte organizer ved, at det kun skaber kaos! Se vores produkter til bedre organisering af fryseren her.

Vent venligst..

Vis filtre filter
Sorter efter filter

Filtrer

filter

Familie arrow

Farve arrow

Form arrow

Materiale arrow

Pris arrow

Størrelse arrow

Højde

Længde

Bredde

Sorter efter

filter

Sorter efter

Giv din fryser en ordentlig gennemorganisering og få styr på frostvarerne

Fryseren er en ret vigtig del af de fleste køkkener – her kan man gemme lækre sager som is og isterninger, men man kan også lave meal prep med aftensmad i passende portioner, som virkelig kan gøre hverdagen nemmere. Det kan dog være lidt svært at gennemskue fryseren, og det er altså ikke sjovt at stå og lede mellem frosne varer i 10 minutter, mens ens fingre også fryser! Derfor er fryser organisering super vigtigt, hvis du vil have det meste ud af fryseren. Der er mange gode grunde, men her er de 3 vigtigste: 1) Du gør det nemmere at finde det du leder efter, og sparer altså tid i hverdagen. 2) Du sørger for at få brugt maden, uden den udløber – for hvis du ikke jævnligt organiserer din fryser, risikerer du at dine frostvarer gemmer sig, og så får du dem altså ikke brugt. 3) Du får mere plads i fryseren, når du skaber overskuelige systemer, fremfor blot at smide tingene på frost på må og få.

Læs vores guide til organisering af fryseren, som skaber plads til sommerens isterninger og vaffelis.

Plastbokse og kurve, der gør det lettere at overskue din fryser

Har du også prøvet at åbne fryseren for at finde inspiration til aftensmaden – men i stedet blev pusten taget fra dig? Madvarer er i forvejen ikke nemme at genkende, når de først er frosne, og det bliver ikke nemmere hvis de ligger hulter til bulter. Hvis du gerne vil skabe mere overblik i fryseren, kan du bruge plastbokse og kurve til forskellige kategorier af madvarer. Og så er det selvfølgelig altid en god idé at markere madvarerne med en label, inden du lægger dem i fryseren – så kan du nemlig altid se, hvad der er i dine bøtter og poser. Vi har både blanke labels og labels, der allerede er udfyldt – og selvfølgelig holdbarhedslabels, så du kan holde styr på udløbsdatoerne.

Skab faste pladser i fryseren til forskellige madvarer

Det er hurtigt at smide mad i fryseren, som man ikke lige får spist. Og det er en god måde at stoppe madspild – hvis du altså husker, at du har smidt det i fryseren og rent faktisk får det spist. Vi kender det kun for godt fra os selv at fryseren er fuld af små rester, der ikke var små nok til at blive smidt ud, men heller ikke store nok til at udgøre et nyt måltid. Hvad gør man så? Vi har gode erfaringer med at samle de “små” rester i én kasse, som man gør det til en rutine at tømme én gang om måneden. Så indbyder man familien til restefest og dækker bordet fint – tacos, rugbrødsmadder, og suppe kan sagtens være et fint måltid på en helt almindelig søndag!

Et andet godt tip er at have en liste over fryserens indholdet ved siden af fryseren. Inddel den i kategorier, og kryds af, når du har taget noget op – så ved du også bedre hvornår fryseren skal restockes!

Organiseringsprodukter, som er godkendt til brug i fryseren

Vi har et stort udvalg af kasser og bøtter, med og uden låg, som gerne vil bo i din fryser. Alle produkterne i denne kategori er godkendt til brug i fryseren, men hvis du er i tvivl om du kan bruge et givent produkt i fryseren, kan du altid undersøge hvilken type plast, produktet er lavet af. Nogle typer plast er nemlig porøse og holder derfor ikke til store temperaturudsvingninger – det gælder f.eks. polystyren (eller PS, som det også ofte forkortes). Du kan altid læse mere om, hvilke materialer vores produkter er lavet af under “Materiale” på produktsiderne.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeres køleskabskasser bruges i fryseren?

Rigtig mange af vores køleskabskasser er også godkendt til fryseren, og alle kasserne i denne kategori er selvfølgelig godkendt til brug i fryseren.


Hvordan organiserer man bedst en kummefryser?

En kummefryser kan være notorisk svær at organisere, fordi man hurtigt blot får fyldt den med varer, og så kan man ikke finde noget af det der ligger i bunden. Men med stabelbare plastkasser og kasser med låg kan du nemt holde styr på både hvad der ligger øverst og nederst i din fryser!


Hvordan organiserer man bedst en skabsfryser?

En skabsfryser er ofte nemmere at organisere, fordi den allerede er inddelt i hylder eller skuffer. Men hvis du lige vil gøre den lidt mere organized, skal du enten bruge nogle klare plastkasser eller udtræksskuffer, der gør det nemt at hive tingene ud af fryseren, uden at alt bliver blandet sammen.