Søg efter produkter

close

Organizing

Skuffedarium – et genialt organiseringsprodukt til kontoret

Et skuffedarium burde være på ethvert kontor. Det mener vi i Team Organized (læs; vi ELSKER skuffedarier). Vi tænkte derfor, at vi måske kunne skabe lidt inspiration til kontoropbevaring hjemme ved dig. Læs med og se, hvordan vi hver især bruger vores skuffedarium. Skuffedarier er nemlig geniale uanset om det er en kontormus som Michelle, en med meget udstyr som vores fotograf Marie eller en handy-man som vores lagermand Frederik, der gerne vil have smart opbevaring.

Læs med og lær, hvad vi i Team Organized bruger vores skuffedarier til at skabe system i.

Asta – et skuffedarium til kort og kuglepenne

Asta er en af Organizeds ultra seje lager- og pakkemedarbejdere. Hun er den ene halvdel af 2, der pakker alle de skønne Organized pakker, som vi sender af sted til jer, hver dag 📦. Asta elsker at skrive kort og små hilsner til alle jer fellow organizers. Måske du allerede har modtaget en pakke med et af hendes fine kort i?

Asta har derfor et skuffedarium, der er dedikeret til kortene. Asta bruger Marie skuffedarium i beige, der er blevet en lille station for hyggelige hilsner. I den ene af sine skuffer har hun kort i skønne farver og i den anden skuffe gemmer hun klistermærkerne, som kortene sættes fast i pakkerne med – måske kender du dem allerede 😉.

Når en fellow organizer bestiller en pakke med opbevaringsløsninger, så skal hun altså blot hen til sin lille station og skrive en dejlig hilsen, der venter på at blive læst.

Frederik – et skuffedarium til sedler og hobbyknive

Frederik er den anden del af den dynamiske lagerduo. Frederik kan man kende på det gode humør og lagerbukser – de er altid på, når han tager imod paller fyldt med opbevaringsløsninger, der skal ud til organiseringsfester landet over 👖.

Lagerbukserne gemmer faktisk også på en hemmelighed: hobbyknive. Når ikke hobbyknivene gemmer sig i Frederiks utallige bukselommer, så ligger de i hans skuffedarium.

Frederik bruger et Marie  skuffedarium – ikke i beige som Asta, men i  hvid med sorte accenter ✨. I den anden skuffe har han alle sine følgesedler, så han kan holde øje med, om der er kommet dåseholdere, turntables, foldekasser eller skuffeinddelere i træ på lager igen.

Louise – et skuffedarium til kvitteringer og aftaler

Hvem er det, der sørger for, at Organized får alle opbevaringsløsninger på lager igen? Nogle gange sker der nemlig det, at I er så vilde med en bestemt opbevaringsløsning, at vi næsten ikke kan få det hjem igen hurtigt nok. Det er selvfølgelig Louise, som altid sørger få at få købt ind til organiseringsfesterne rundt omkring i Danmark. Hun er vores finance manager, og noget af det som hun er knivskarp til indkøb.

Louise vil nemlig være sikker på, at enhver organiseringsdrøm kan gå i opfyldelse, når man besøger Danmarks bedste organiseringsunivers ⭐️.

Louise har selvfølgelig også et skuffedarium på sit skrivebord. Hun har faktisk mange af de skønne produkter fra Marie-serien til netop at organisere sin arbejdsstation, så hun altid kan være effektiv i sit arbejde.

I hendes skuffedarium er der kvitteringer og aftaler med alle vores producenter – så er der nemlig styr på sagerne.

Michelle – et skuffedarium til noter og huskesedler

Michelle er Organizeds webadministrator. Michelle sidder hver dag og arbejder på, at vores organiseringsunivers spiller og gør det drøn nemt at finde rundt i det lækre udvalg af opbevaringsløsninger, der gør hverdagen nemmere og mere behagelig 👍.

I Michelles job skal man holde tungen lige i munden, for det er nemlig hende der holder styr på nye produkter og informationerne på hjemmesiden … ja, det er Michelle det har det store overblik over hele Organizeds organiseringsunivers.

Hun har valgt et skuffedarium med to skuffer, så hun kan holde styr på hjemmesiden, sine to-do lister og andre noter 📒. Hun har faktisk inddelt sit skuffedarium i to dele: planer for at vedligeholde det, der allerede findes på hjemmesiden samt de nye spændende nyheder, der snart kommer.

Freja – et skuffedarium til kuglepenne og gode idéer

Freja er vores copywriter og SEO-specialist. Hun har en masse gode idéer til, hvad vi skal fortælle vores fellow organizers om alle de smarte opbevaringsløsninger, så I ved, om det er det helt rigtige match 💡. Freja skriver nemlig de tekster, som du kender her fra websitet.

Freja har altid en milliard noter og lister over, hvad hun skal skrive. Det bruger hun naturligvis et skuffedarium til at holde styr på 📝.

Som tekstforfatter har man en masse skriveredskaber – dem har hun selvfølgelig i et skuffedarium sammen med notesbøger og kontorartikler som klips og nips.

Freja bruger et skuffedarium med tre skuffer i hvid og sort som hun har kombineret med en fin brevbakke i samme mønster.

Marie – et skuffedarium til kabler, hukommelseskort og skitser

Marie er Organizeds content producer  📸. Marie har altid klare visuelle idéer og planer, og sørger for at vores skønne organiseringsprodukter tager sig godt ud.

Som content producer har man en masse udstyr (læs; alverdens ledninger, memorycards, opladere, batterier osv osv…) så hun har valgt at have et skuffedarium med to skuffer til hukommelseskort og kabler samt skitser og skydeplaner. Kommer det mon bag på nogen, at hun er super struktureret, nu hun arbejder i Organized? Det er jo heller ikke helt tilfældigt, at vores skuffedarier og resten af serien til kontoropbevaring hedder det samme som hende.

Cecilie – et skuffedarium til planer

Cecilie er Organizeds SoMe manager. Cecilie sørger for de skønne billeder og videoer bliver delt på Instagram, Facebook og TikTok 😎.

Hun er faktisk også den, der holder styr på de kreative energier i marketingsteamet. Cecilie har derfor et skuffedarie med to skuffer, en til planer for hvad der skal deles på de sociale medier og en med planer for, hvilke spændende ideer, som marketingsteamet skal arbejde på.

Der en masse spræl i Cecilie- og det afspejler sig selvfølgelig også  i hendes skuffedarium. Hun har valgt et skuffedarium med to skuffer i hvid med lækre gulddetaljer.

Sabina – et skuffedarium til store tanker og notesbøger

Den sidste del af Team Organized er Sabina. Det er faktisk hende, der skabte Organized med sine store  passion for organisering 🙏.

Når man er den, der har gjort Danmarks bedste organiseringsunivers muligt, så har man naturligvis en masse tanker, som skal gemmes. Man kan jo ikke gøre det hele på én gang.

Sabina har derfor ikke bare ét skuffedarium men flere 🖐. Der skal nemlig være plads til notesbøger og gode idéer; alt lige fra nye produkter til hvordan Organized bliver en endnu bedre oplevelse for alle jer.

Hun eeelsker beige (på trods af at være et af de mest farverige mennesker i mands minde), så hele hende kontor er velorganiseret med alle de lækre Marie-opbevaringsløsninger i beige. Hun har flere af de flotte skuffedarier til at holde styr på sine tanker, så hun kan pejle resten af Team Organized i den helt rigtige retning.

Skal du også have et skuffedarium derhjemme?

Måske er du blevet inspireret til at organisere hele kontoret med de skønne skuffedarier og andre smart løsninger inden for kontor opbevaring!

Find dem og mange andre geniale produkter i Organizeds shop.

Besøg shoppen

Shop the look

Find det perfekte skuffedarium her