Søg efter produkter

close

Vi er en ung og dynamisk virksomhed, der har højt tempo og humør. Vi er en startup, der har begge ben plantet solidt i jorden og store ambitioner. Vi har et skønt organiseringsunivers, som består af en webshop fyldt med de smarteste og smukkeste opbevaringsløsninger, en organiseringsservice der hjælper private og virksomheder og så har vi et mål om at inspirere danskerne til at organisere. Vores mission er nemlig at gøre det nemt at få mere ro og overskud i hverdagen igennem organisering.

Det er her du kommer ind i billedet – vi mangler nemlig en social media manager, der kan dele alle vores skønne produkter og smarte organiseringstips på både Instagram, Facebook og Tiktok.

Hvad får du hos os?

  • Stilling med stort ansvar og fleksibilitet 
  • Plads til personlig og faglig udvikling 
  • Arbejde i en startup i et nyt marked 
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet

Din kommende rolle indebære:

  • Udarbejde, eksekvere overvåge og optimere SoMe strategier på tværs af kanaler i samarbejde med vores copywriter.
  • Planlægge posts, stories og videoer, så vi altid har en fast tilstedeværelse på de sociale medier.
  • Udvikle content i samarbejde med Team Organized og alene.
  • Være ansvarlig for alle vores kanaler.

Vores ønsker til dig:

  • At du har erfaring fra tidligere stillinger. Dette er dog ikke et krav, men blot en fordel.
  • At du mestrer Meta Business Manager, Analytics og Adwords. 
  • At du kan analysere data og omsætte til konkrete tiltag.
  • At du kan udvikle strategier på tværs af kanaler.
  • At du er en high performer, som er god til at eksekvere. 
  • At du har en interesse for organisering.
  • Du er motiveret, selvstændig og har gåpåmod. Der er ikke to dage, der er ens hos os.
  • Du er ikke bange for at tage fat og prøve at gøre tingene selv.

 

Vi bor i København NV, hvor vi har lager og kontor samlet. Det er her du kommer til at arbejde sammen med resten af teamet indtil videre. Vi er i gang med at finde nye lokaler, hvilket kommer til at ligge uden for København, men ikke længere end at det er muligt at tage offentligt transport.

Det er en fuldtidsstilling, og lønnen afhænger af kvalifikationer.

Der er opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, så kan du skrive til [email protected] eller ringe til 53 53 86 05.

Send din ansøgning og CV til [email protected].

 

Vi kan ikke vente med at høre fra dig!