Søg efter produkter

close

Svensktalende studerende indenfor kommunikation/marketing søges til deltidsstilling

Kan du skrive fængende tekster, der både motiverer vores kunder og er perfekte til Google? Har du et indvendigt komma-kompas, der aldrig fejler? Kan du veksle mellem dansk og svensk som en Johnny Deluxe-sang? Er du vild med indretning og organisering af hjemmet? Så er du nok lige den svensktalende copywriter, vi leder efter!

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

– Læse korrektur og oversætte alt fra produkttekster til marketingmateriale til svensk

– Skrive præcise og fængende svenske tekster på til vores svenske website

– Opdatere produkttekster og marketingmateriale løbende

– Oversætte og opsætte nyhedsbreve til det svenske marked

 

Vi regner med at du:

– Er studerende på en marketing- eller kommunikationsuddannelse

– Er bosat i Københavnsområdet med mulighed for at møde på vores kontor i Brøndby

– Har erfaring med copywriting og SEO

– Skriver perfekt svensk og sætter kommaer lige efter bogen

– Brænder for indretning og organisering af hjemmet

– Har en analytisk tilgang til dit arbejde og altid er nysgerrig på hvordan du kan skabe bedre resultater

– Er kreativ, idérig og motiveret

– Har sans for humor og god energi

Stillingen er en deltidsstilling, der er berammet til ca. 10 timer om ugen. SimplyOrganized er Danmarks største onlineunivers der sælger funktionelle produkter til organisering af hjemmet. Vi er en lille og ung virksomhed på ca. 15 ansatte med kæmpe ambitioner, og vi er i rivende udvikling. Hos os er der plads til vilde idéer og mulighed for at udvikle sig fagligt og vokse sammen med organisationen. Vi håber du har lyst til at være med! Vi glæder os til at høre fra dig.

Lyder det som noget for dig, så send en motiveret ansøgning og CV til [email protected] – vi glæder os til at høre fra dig.