En god start på det nye år starter med en god kalender. Og hvis du er enig med os i, at en papirkalender altså stadig kan noget, som den digitale ikke kan, så er Marlene her pigen for dig. Med masser af plads til at skrive refleksioner ned, planlægge dage og måneder, så er hun en genial følgesvend for den organiserede type.
Kalenderen er på engelsk.
Seneste sete
Mere om produktet
Nøglen til en organiseret hverdag er bevidsthed
Det er svært at komme i mål med sine planer, hvis man ikke er helt bevidst omkring dem. De små personlige mål, man sætter sig i hverdagen, kræver jo en indsats hver dag – og derfor kan det være super hjælpsomt at tage en status hver dag, så man kan følge med i fremgangen. Du kan også hjælpe dig selv med at holde fokus, når du hver dag kigger tilbage på dagen, der er gået, og lægger planer for den kommende dag.
Tag noter, skriv ned og strukturér med en skøn kalender
En organiseret livsstil handler ikke kun om at indrette sit hjem på den rigtige måde. Selvfølgelig fylder det praktiske en hel del – du får nok ikke styr på dit liv, hvis det roder over det hele. (Her i Team Organized kan vi i hvert fald ikke koncentrere os, hvis alt omkring os sejler!) Men man kommer sjældent i mål med de store organiseringsprojekter, hvis man ikke har overvejet sine mål, sine ambitioner og sine drømme inden man går i gang. Derfor har vi fundet en række flotte notesbøger, der kan hjælpe dig med at skabe struktur omkring en række forskellige projekter og processer i dit liv. F.eks. en familiekalender med plads til alle familiens planer, en graviditetskalender, så du kan holde styr på familieudvidelsen, eller en travel journal, så du kan skrive alle dine skønne rejseminder ned.
Skriv dine tanker ned i din kalender
Vi lever i en tid, hvor de digitale hjælpemidler fylder mere og mere – og jo, telefonen kan da en masse smarte ting, men den er ikke helt genial, hvis det handler om fordybelse. Her kan det virkelig være en hjælp at lægge skærmen væk og fokusere på ét punkt, f.eks. en kalender som Marlene. Hun er altid klar til at lytte, og hun passer godt på de ting, du skriver ned – så du får samlet alle dine tanker ét sted. Marlene er nem at tage med, hvis du skal på tur, så du stadig kan holde fast i dine daglige skriblerier.
Brug en kalender til at skabe mere struktur i dine tanker
En kalender er et godt redskab til at få styr på nogle af de tanker, der flyver lidt frit rundt i løbet af dagen. Med alle de praktiske ting, der skal ordnes i hverdagen, kan man godt mangle plads til de personlige tanker, som også fylder indimellem. Marlene er den gode veninde, som altid står klar til at lytte – hun har nemlig masser af blanke sider, som du kan udfylde med dine oplevelser, idéer og tanker. En organiseret livsstil handler nemlig også om at have styr på sine tanker, planer og ønsker for fremtiden, og her kan en kalender virkelig være en stor hjælp. Du kan nemlig altid bladre tilbage og se, hvilke tanker, der går igen fra dag til dag.