Adeline

Flere varianter

Adeline – Vasketøjskurv i bambus

På lager

widthB:30cm
heightH:50cm
lengthD:30 cm
239,00 kr.

Pris inkl. moms

For nogle er vasketøj en sur pligt – for andre er det en mulighed for at skabe et helt fantastisk organiseringssystem. Adeline er en skøn dame i bambus, som ikke kun hjælper dig med at holde styr på vasketøjet, hun ser også seriøst godt ud. Den indvendige pose kan tages ud, så du nemt kan få transporteret det beskidte tøj hen til vaskemaskinen. Nemmere bliver vaskedagen altså ikke!

1-3 hverdages levering

Vælg forsendelse eller afhentning fra vores lager i Brøndby ved checkout.

Vi har leveret til over 40.000 danske kunder.

Rådgivning på chat eller tlf. 53538605

Materiale
Mere information

Mere om produktet

Skøn opbevaring til dit vasketøj

Altså, nu nævner vi ikke nogen navne, men nøj, hvor har vi set nogle upraktiske vasketøjskurve gennem tiden. Det er ikke ligefrem fordi det gør vasketjansen sjovere, vel? Hvis du godt kan lide både at have styr på vasketøjet, og at dine opbevaringsløsninger ser lige så skønne ud, som de er praktiske, så er Adeline pigen for dig. Udover at der er god plads til vasketøjet i kurven (så skal man ikke vaske lige så ofte, win!) så er Adeline også nem at flytte rundt på, hvis hun skulle komme til at stå i vejen. Med et håndtag i hver side kan du løfte hende, og du kan selvfølgelig tage posen ud af kurven, når det bliver vaskedag (vi ved udmærket godt, at det ikke er alle der har vaskemaskinen lige ved siden af!)

Gør vaskedagen sjovere og nemmere

Har du brug for mere plads til vasketøj (småbørnsfamilier, vi ser jer!), kan du enten satse stort på Sally og give hende nogle søskende at stå side om side med, eller du kan se vores øvrige vasketøjskurve og vasketøjsopbevaring. Hvis du mangler plads, er Katrine – Tørrestativ til væg et ægte lifehack. Vasketøjet kan virkelig fylde meget i hjemmet, hvis man ikke vælger den rette opbevaring. Hvis du har plads til det, anbefaler vi altid at du integrerer vasketøjsopbevaring i din garderobe, så du ikke skal kigge på det hver dag. Hvis ikke, så anbefaler vi at du vælger en flot opbevaringsløsning, som du til gengæld kan holde ud at se på. Hvis du virkelig mangler plads, så overvej at lave en seasonal wardrobe.

Tag den organiserede livsstil med ind i alle hjemmets opgaver

Når vi snakker om en organiseret livsstil, så mener vi alle aspekter af livet. Der er faktisk ikke noget, der ikke har godt af at blive gennemorganiseret fra tid til anden. Og hvis du tænker “vasketøj er alligevel en beskidt tjans, hvorfor prøve at pynte på den?” så er svaret: Fordi vi tror på at det skaber mere overskud. Organisering betyder ikke nødvendigvis, at alt, hvad der er grimt eller beskidt, skal gemmes væk eller smides ud. Men hvis vi giver ting rigtige pladser i hjemmet, får vi et mere velfungerende hjem, og det gør i hvert fald os mere glade. 

Hvordan rengøres Adeline vasketøjskurv? 

Bambusdelen tørres af med en fugtig klud efter behov. Den indvendige pose kan vaskes i hånden efter behov. 

Ofte stillede spørgsmål

Kan man tage posen ud af vasketøjskurven?

Ja, selvfølgelig – det gør det lige lidt nemmere, når vi når til vaskedagen.


Skal man selv samle vasketøjskurven?

Ja, Adeline er et saml selv-projekt, men det går ganske hurtigt, for der følger selvfølgelig instruktioner med.


Er vasketøjskurven lufttæt?

Nej, Adeline er ganske åndbar – og det er vigtigt, særligt hvis du skal opbevare meget vasketøj. Brugt tøj har nemlig godt af at kunne lufte, så der ikke opstår mug hvis man f.eks. skulle komme til at smide en våd t-shirt i kurven.