Bestil inden kl 14:30 og vi sender i dag 2 timer 21 sekunder
Vi sender fra eget lager i Danmark.
Vi har leveret til over 40.000 danske kunder.
Personlig rådgivning på chat eller tlf. 53538605
Seneste sete
Mere om produktet
En rummelig kurv med hanke til organisering af hjemmet
Lulu er selvfølgelig ikke kun forbeholdt børneværelset – hun kan bo snart sagt hvor end, det skulle være! Så har du brug for en ny måde at opbevare håndklæderne på badeværelset? Eller en lille vasketøjskurv på teenageværelset? Måske skal tæpperne i stuen ikke længere ligge krøllet sammen på sofaen – ring til Lulu! Hun fikser lynhurtigt dine organiseringsproblemer, og hun gør det mens hun ser brandgodt ud.
Gør plads til leg og oprydning på én og samme tid!
Skønne Lulu her er en stjerne, når du skal indrette børneværelset. Hun er nemlig blød og dejlig, og varm at se på, og så er hun super jordnær. Ja, faktisk anbefaler vi, at du sætter hende direkte på gulvet, lige i børnehøjde, når du organiserer børneværelset. Brug så mange kurve, som der findes kategorier af legetøj, og vupti, så har du faktisk et opbevaringssystem til børneværelset, som både børn og voksne kan forholde sig til.
Indret børneværelset med varme naturmaterialer
Når vi snakker om organisering, oplever vi tit, at folk får nogle meget bestemte billeder i hovedet. Det handler primært om praktiske løsninger, som ikke nødvendigvis ser super hyggelige ud – ja, faktisk tror flere, at organisering handler om kolde plastkasser og benhårde systemer, som er umulige at finde rundt i. Det kunne ikke være mere forkert! Organisering kan sagtens se både hyggeligt og personligt ud, og samtidig være let at finde rundt i. Det handler om at vælge de rette materialer og at indrette systemerne efter de personer, der faktisk bruger dem. F.eks. duer det ikke at tænke “voksenorganisering” når man indretter børneværelset – her må man ned i børnehøjde og gøre det nemt for barnet at finde rundt i systemerne. Hvis du er i tvivl om, hvordan det kan se ud, har vi samlet en masse skønne tips i vores guide til organisering af børneværelset.
Hvordan gør man en foldbar kurv ren?
Du skal blot tørre Lulu af med en fugtig klud eller støvsuge hende for støv, hvis hun er begyndt at se lidt snavset ud. Hun tåler desværre ikke skrappe rengøringsmidler, da hun er lavet af naturmateriale.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man stadig bruge kurven, når den er foldet ned?
Ja, det kan man faktisk godt – så får du bare kurven i halv højde. Det er dog ikke muligt at bruge hankene, når kurven er foldet ned.
Kan flere kurve stables ovenpå hinanden?
Nej, Lulu er desværre ikke beregnet til at blive stablet.
Hvor mange kurve får man med i købet?
Du får én kurv med per køb.