1-3 hverdages levering
Vælg forsendelse eller afhentning fra vores lager i Brøndby ved checkout.
Vi har leveret til over 40.000 danske kunder.
Rådgivning på chat eller tlf. 53538605
Seneste sete
Mere om produktet
Brug pladsen under sengen til skoopbevaring
Det er ikke alle, der har en kæmpe entré eller plads til alle deres sko i garderoben. Særligt hvis du er glad for sko og har en masse sneakers, støvler eller stiletter, som måske ikke lige bliver brugt hver eneste dag, kan opbevaringen af dem blive en udfordring. Men vi har fundet den helt rigtige løsning, som både passer på din sko og udnytter en plads, som ellers ville gå til spilde! Lily er nemlig en sko opbevaringsløsning, som er beregnet til at bo under sengen. Hun er nem at bruge – du lyner hende bare op og fylder de 9 rum med de sko, du gerne vil passe godt på. Låget er i semi-transparent polyester, så du kan faktisk ane hvilke sko, der ligger hvor, når du skal have fat i dem. Mangler du alligevel lidt plads til sko i entreen eller garderoben, så har vi masser af fantastiske løsninger. Camille skostativet er smalt og højt og passer ind i selv de mindste entréer, og har plads til op til 12 par sko. Avery er en skøn skokasse, der kan stables og bo i din garderobe, og Abigail er én af vores favoritter, fordi hun kan få dine sko til at fylde det halve.
Optimér dine opbevaringsløsninger under sengen
Mangler du også altid plads til opbevaring? Det er et helt almindeligt problem, og det kan være svært at finde de helt gode opbevaringsløsninger, som ikke ser voldsomme ud i hjemmet. De helt gode løsninger er dem, man slet ikke lægger mærke til, og derfor er vi også kæmpe fans af opbevaring under sengen! Pladsen under sengen kan i de fleste tilfælde optimeres. Det handler om at overveje, hvilke ting du ikke bruger så ofte – det giver f.eks. ikke super god mening at lægge de sko, du bruger til hverdag, ind under sengen, så du skal grave dem frem hver dag. Men festsko, eller sandaler, som alligevel ikke skal bruges hele vinteren, kan fint bo under sengen. Læs mere om hvordan du udnytter sæsonerne til at optimere din opbevaring i vores guide til at lave en seasonal wardrobe.
Genial opbevaring til dig, der vil passe på dine sko
Sko er en af de vigtigste beklædningsgenstande vi har – og vi udsætter dem også for en hel del. Derfor er vi også mange, der går op i at passe godt på vores sko, særligt dem til store begivenheder. De bliver måske ikke brugt hver dag, men det er vigtigt at de bare er til at hoppe i, når man skal til bryllup, sommerfest eller noget helt tredje. Det kan Lily hjælpe dig med. Læg dine sko i den smarte skoopbevaring med rum, og luk låget – så skal du ikke bekymre dig om støv eller skidt, der ellers ville sætte sig på skoene. Særligt sko af materialer som tekstil og ruskind har godt af at blive passet ekstra godt på, for det kan være svært at få disse naturmaterialer rene igen, hvis først uheldet er ude. Lily kan også sagtens bo i opbevaringsrummet under f.eks. en sovesofa – hun er udstyret med håndtag, der gør det nemt at løfte hende ud, hvad enten du opbevarer hende under sengen eller under sovesofaen.
Hvordan rengøres Lily?
Tør hende af med en fugtig klud.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange par sko kan der være i Lily?
Lily har 9 rum med plads til et par sko i hver.
Kan man opbevare støvler i Lily?
Rummenes mål er på 30 x 16 x 8,5 centimeter, så det kommer helt an på, hvor store støvlerne er, og om de må foldes – vær obs på at nogle materialer som f.eks. læder ikke tåler at blive foldet.
Holder Lily selv formen?
Nej, Lily er nemlig lavet af stof, så hun er blød og fleksibel – derfor kan du også bruge hende under sengen, selvom der ikke er alt for meget plads.