Bestil inden kl 14:00 og vi sender i dag 9 timer 58 minutter 5 sekunder
Vælg forsendelse eller afhentning fra vores lager i Brøndby ved checkout.
Vi har leveret til over 40.000 danske kunder.
Rådgivning på chat eller tlf. 53538605
Seneste sete
Mere om produktet
Skøn affaldssortering til dit køkken eller bryggers!
Bunker af papæsker, papir og konservesdåser er ikke ligefrem noget der pynter i hjemmet. Alligevel kender de fleste af os til det, for vi skal sortere affaldet bedre, hvis vi gerne vil passe på miljøet. For at følge kravene til god sortering skal man have opbevaringsplads til helt op til 10 forskellige slags affald, og nogle af tingene – f.eks. plast og pap – fylder en hel del! Med Simone bliver affaldssorteringen let som en leg – du får nemlig tre separate rum, som du kan bruge til lige den type affald, du mangler plads til. Har du brug for plads til flere typer affald, så findes Simone også i en variant med tre indsatser – og du kan også købe indsatserne for sig, hvis du har brug for en ekstra kategori eller bare en transportabel affaldsspand.
Undgå at hele dit hjem ligner en genbrugsstation
Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi går ret meget op i æstetik. En funktionel opbevaringsløsning, der også ser godt ud, får altså vores hjerter til at smelte – og derfor er vi smaskforelskede i Simone! Hun kan nemlig sørge for at vores hjem stadig ligner et hjem, og ikke en genbrugsstation. Om du bruger hende i bryggerset eller køkkenet vil vi ikke blande os i – vi håber bare, at hun kan være med til at gøre sorteringen nemmere for dig i hverdagen. Hvis du ikke har så meget plads til opbevaring på gulvet, så kan du tage et kig på Recollector – et væghængt affaldssorteringssystem, som bare ser drønhamrende godt ud.
Organisering af affaldet? Ja tak, siger vi!
Nu må I ikke lige fortælle det her til nogen, men… vi er faktisk vilde med at sortere affald! Sortering og kategorisering ligger jo en ægte organizers hjerte nært, og derfor synes vi også der er noget tilfredsstillende ved at sortere affaldet. At man samtidig hjælper miljøet er jo bare win-win! Vi forstår godt, at det kan være en irriterende opgave i hverdagen – og det er jo lige netop derfor, vi har bragt Simone ind i vores liv. Hun kan nemlig lette den lidt beskidte opgave, som affaldssorteringen kan være. Vil du gøre det nemt for alle at se, hvordan affaldet skal sorteres, kan du bruge de fine klistermærker fra Recollector – eller lave dine helt egne inddelinger med de smarte selvklæbende etiketter, Cecilie.
Hvordan rengøres Simone – Affaldssorteringsspand med to rum?
Affaldssorteringsspanden skal blot tørres af med en fugtig klud og eventuelt lidt rengøringsmiddel, når den trænger til det. Spandene er selvfølgelig vandtætte.
Ofte stillede spørgsmål
Følger de små spande med, når man køber affaldssorteringsspanden?
Ja, det gør de – du får to indsatsspande med låg, når du køber Simone.
Er der håndtag i de små spande?
Ja, det er der – derfor er det også super nemt at tage spandene med ud, når de skal tømmes. Eller at tage dem med på udflugt som transportabel skraldespand, hvis du har brug for det!
Kan man købe de små spande enkeltvis?
Ja, det kan du selvfølgelig – brug de små Simone-spande som selvstændige affaldsspande eller sæt dem enkeltvis ind i skabet under vasken. Du kan også montere dem på væggen med det smarte beslag – husk også at købe låg til spandene.