Alexa

Flere varianter

Alexa – Sneakerbox med drop side

På lager

widthB:36.5cm
heightH:22cm
lengthD:28.5 cm
169,00 kr.

Pris inkl. moms

Er det også vigtigt for dig, at dine sko og sneakers har et sikkert hjem? Når Alexa er flyttet ind hos dig, skal du ikke tænke mere på det – hun er en sneaker box med drop side, magnetisk lukning, og så kan hun selvfølgelig stables. Vælg mellem de to skønne varianter, transparent eller semitransparent – begge varianter giver dig et godt overblik over dine sneaks. 

1-3 hverdages levering

Fri fragt ved køb over 999,- ellers fra 49,-

14 dages returret

Personlig kundeservice

Materiale
Mere information

Mere om produktet

Pas godt på dine sneakers med en praktisk sneakerbox

Hvis du er lidt af et sneakerhead, så ved du også, at det ikke er helt lige meget, hvordan man opbevarer sine sko. Når man har købt et par lækre sneaks, så er det faktisk alfa og omega, at man giver dem et trygt hjem – og selvom det virker oplagt, så er æsken, de kom i, faktisk ikke den bedste idé. Hvorfor skulle man også gemme skoene væk i en skotøjsæske, når man kunne vise dem frem i transparente sneaker boxes? Alexa er klar til at tage din sko opbevaring til det næste niveau – og give dine sneakers den plads i dit hjem, som de fortjener! Du kan nemt stable Alexa i lige den formation og det antal, du har brug for – og kassen kan åbnes fra siden, så du nemt kan få fat i dine sko, når de skal luftes. Ville du hellere åbne din sneaker box fra fronten? Jamen så skal du da ind og kigge på Alexas søster, vores shoe box som tilbyder netop det! Kan du ikke helt vælge, så er det også helt ok – for vi har også en sneakerbox, der kan åbnes på alle fire sider. Alle sammen har selvfølgelig magnetlukning, så du nemt kan åbne og lukke.

Transparente sneakerboxes, som viser din samling frem

Uanset om dine sneakers bor i entréen, soveværelset, garderobeskabet eller stuen, så har du nok allerede tænkt over, hvordan du bedst opbevarer dem. For sko egner sig ikke til at blive stablet i sig selv – og særligt hvis du er glad for dem, giver det ikke mening at lade dem stå fremme og samle støv. De her sneaker boxe passer til alt fra sneakers til sandaler, stiletter og andet fodtøj, som du gerne vil passe lidt ekstra på. Du kan både stable dem direkte på gulvet i entréen, eller på hylderne i garderobeskabet.

Organisér dine sko bedre med sneakerboxes med magnetlukning

Vores valg af sko betyder meget for de fleste – det er en måde at udtrykke personlighed, men også en måde at gøre lidt ekstra ud af outfittet, hvis du f.eks. har et spændende event i kalenderen. Man kan ikke rigtig få for mange sko (sådan har vi det i hvert fald), men man kan selvfølgelig løbe ind i udfordringer i forhold til opbevaringsplads, når samlingen vokser. Hvordan løser man problemet på en elegant og overskuelig måde? De klassiske skoreoler er vi kæmpe fans af til hverdagsskoene, som er i daglig rotation, men de passer ikke særligt godt på skoene – især ikke hvis de står længe. Så risikerer de nemlig at blive både støvede og beskidte. Alexa er en type lukket sko opbevaring, der passer godt på din sneaker samling, uanset hvor ofte du bruger skoene. Alexa gør det også nemt for dig at overskue udvalget, når du skal fuldende et outfit – og så kan det jo være at du får brugt dine selskabssko lidt oftere, hvis de ikke står gemt væk bagerst i skabet.

Hvordan rengøres Alexa – Sneakerbox med drop side?

Hvis Alexa skulle gå hen og blive støvet (heldigt at det ikke var skoene!), så kan du tørre hende af med en fugtig klud.

Ofte stillede spørgsmål

Kan de to varianter af Alexa stables ovenpå hinanden? 

Ja, så du kan sammensætte din helt egen opbevaringsløsning til dine sneakers, hvor du veksler mellem de to farver – eller måske farvekoordinere opbevaringen.


Hvad er vigtigt når man vælger skoopbevaring? 

Dit valg af sko opbevaring afhænger selvfølgelig af dine behov og dine sko. Har du mange sneakers, du gerne vil passe på, er det en god idé at vælge opbevaring der holder støv og skidt ude, men samtidig tillader, at skoene ånder. Og så er stabelbare og transparente skokasser selvfølgelig en genial løsning for dig, der gerne vil vise samlingen frem.


Ankommer kasserne samlet?

Nej, kasserne skal samles, når de lander hos dig. Der følger instruktioner med, så du hurtigt kan få din nye sneaker opbevaring op at stå.