Stine

Stine – Stofposer til frugt og grønt (3 stk.)

På lager

widthB:0.5cm
heightH:28cm
lengthD:43 cm
95,00 kr.

Pris inkl. moms

Varenr: FI169218

Man kan blive helt træt, når man åbner grøntsagsskuffen i køleskabet, og det ligner, at der er sprængt en bombe, så gulerødder og kartofler flyder rundt blandt iturevne plastikposer. Æv! Med Stine stofposer til frugt og grønt kan du få ryddet godt og grundigt op i kaosset. Poserne er lavet, så grøntsagerne kan ånde, og dermed holde længere. I sættet her får du tre poser i forskellige størrelser – så er det op til dig, om der skal løg, kartofler eller gulerødder i. Poserne har et praktisk snoretræk, så du nemt kan åbne og lukke dem.

1-3 hverdages levering

Fri fragt ved køb over 999,- ellers fra 49,-

14 dages returret

Personlig kundeservice

Materiale

Mere om produktet

Praktiske stofposer til frugt og grønt

Rod i køleskabet er der ikke nogen der kan lide – i hvert fald ikke os fellow organizers. Alligevel lever grøntsagsskuffen ofte lidt sit eget liv, og det er nemt at miste overblikket. Stine er heltinden, der skaber overblik og orden over dine sunde sager, så du igen kan få lyst til de seks stykker frugt og grønt om dagen. Så skal der ikke ligge gulerødder glemt i en mørk krog af køleskabet. 

Har du i øvrigt lyst til at holde organiseringfest, så du kan få et snorlige køleskab, kan du finde vores bedste tips til indretning af køleskabet på bloggen. Resten af køkkenet skal måske også have en omgang? Kig på vores store udvalg af produkter til køkkenorganisering. Særligt vores geniale dåseholder – Olivia, har vundet mange organizers’ hjerter, ligesom Laura – køleskabskasser med låg har fundet hjem til mange af vores fellow organizers. 

Giv grøntsagerne lov til at ånde

Med stofposer af bomuld giver du grøntsagerne lov til at ånde. Det er meget sundere for dem, end at ligge i de plastikposer, du købte dem i. Her skabes der nemlig ofte kondens og det kan betyde at dine varer bliver dårlige før tid. Stine stofposer giver dig både overblik og frugt og grønt, der holder længere.

Få ryddet op i den berygtede grøntsagsskuffe

Man skal have seks stykker frugt og grønt om dagen, så derfor har mange af os køleskabet og køkkenskabet fuld af naturens guld. Men man kan hurtigt glemme, hvad man har, hvis man først mister overblikket. 

Hvis du tænker “Ja! Det er mig!” – så anbefaler vi at du bruger Organized metoden til at få styr på den frygtelige grøntsagsskuffe. Helt kort handler det om at du tager alt ud af skuffen, sorterer hvad der skal gemmes og hvad der skal ud, skaber zoner i den tomme skuffe, som du vælger de rette opbevaringsløsninger til. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort – men vi har masser af produkter til opbevaring i køleskabet, som kan gøre opgaven nemmere for dig. Vi tror f.eks. at grøntsagskurven Anja kunne blive slyngveninder med Stine.

Herefter skal alt faktisk bare sættes på plads. Du kan nu tage dit nye system i brug – og hvis der er brug for justeringer, kan du altid få inspiration til nye organiseringsløsninger her hos os.

Hvordan rengøres Stine stofposer? 

Stine kan håndvaskes eller vaskes i maskine ved 40 grader. Må ikke tumbles eller stryges.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange poser får man med i pakken?

Du får tre poser i forskellige størrelser, så du har plads til forskellige grøntsager i forskellige mængder.


Hvorfor skal jeg vælge at opbevare frugt og grønt i stofposer?

Stofposerne giver dit frugt og grønt lov til at ånde, modsat de plasticposer, som det meste frugt og grønt bliver købt i. Og så ser det altså bare brandgodt ud at have sine råvarer i stofposer – vi er i hvert fald vilde med at organisere køleskab og viktualierum med Stine!


Hvad er fordelen ved at vælge stofposer til frugt og grønt?

Fordelen er, at du får bedre styr på hvilke grøntsager, du har på lager. Og så kan du lade frugt og grønt ånde, som det har brug for – det forlænger faktisk holdbarheden. Du kan også spare en masse emballage, hvis du ellers var vant til at pakke frugt og grønt i plastik.