We got it from our mamas! Team Organized elsker at bruge mors dag til at give lidt tilbage til vores mødre. Det er nemlig endnu en af de dage, hvor vi kan vise, hvor meget vi værdsætter den indsats, kærlighed og skønne sider, som gør hende til den, hun er. For os er mors dag en mulighed for at fejre de fantastiske kvinder, der har formet os – det gør vi selvfølgelig hver dag, men den 8. maj er alligevel lidt speciel 🌸.
Til vores sædvanlige fredagsmorgenmad på kontoret snakkede vi om, hvad vi hver især vil forære vores mødre, og det vil vi gerne dele med jer fellow organizers. Der kan nemlig være inspiration at hente til mors dags gaver til jeres egne mødre. Læs med, og lær teamets mødre at kende.
Hvis du mangler lidt inspiration til, hvad din mor skal have i mors dags gave, så læs med her 🙌. Her fortæller vi nemlig, hvad der gør vores mødre helt specielle, og hvad vi gerne vil give dem i mors dags gave den 8. maj.
Den kreative mor med en sød tand
Ifølge Sabina (selveste founderen af Organized), har hun VERDENS sødeste og mest empatiske mor. Sabina elsker især, hvordan Sara (som hendes mama hedder) sørger for, at alle omkring hende har det godt. Hun formår altid at sprede god energi, hvorend hun er – helt effortlessly. Det er noget, man som barn tager lidt for givet, men som Sabina er blevet ældre, er det noget af det, hun elsker aller mest. Sabina elsker nemlig at vende hjem i de trygge rammer, når hun besøger sin mor.
Sara er også enhver barns drømmemor: Hun elsker nemlig slik og søder sager, og ind imellem bliver aftensmaden bare til en god skål chokolade 🍫. Den hygger hun sig med, mens hun sidder og nørkler med strikketøjet. Sabina elskede at sidde sammen med sin mor, mens hun strikkede de sejeste sweaters til Sabina. Så kunne hun nemlig følge med som maskerne skred frem og tælle ned til, hvornår hun kunne få den på i skolen.
Den perfekte mors dags gave til kreative og sukkersøde mødre som Sara
Sara skal helt sikkert have en slik skuffe, der har alt hvad hjertet begærer. Her kan alle hendes yndlings chokolader og andre små treats 🍬 ligge klar, til når hverdagen kalder på en lille hyggestund. Hun kan selvfølgelig også besøge den, hvis aftensmad lyder lidt kedelig en dag.
Sara har allerede sidste år fået en helt særlig plads til sit strikketøj. Sabina har nemlig altid elsket at få hjemmelavet tøj af sin mor. Det blev til et fantastiske lille kreahjørne, som har plads til al håndarbejdet.
En perfekt mors dags gave kan være et helt hyggehjørne med søde sager og plads til garnet.
Delemoren der altid hygger med børnene
Spørger du Freja, Organizeds copywriter og SEO-specialist, så er hendes mor, Christina, en af de mødre, som man som barn må acceptere, at dele med alle de andre børn. Frejas mor har nemlig arbejdet som folkeskolelærer, børnebibliotekar og brugt sin fritid som spejder. Fællesnævneren for de forskellige ting har været hendes brændende ønske om at give børn de bedste vilkår og bedste oplevelser 💞. Hendes drivkraft er smilende børn, og det var det også derhjemme. Freja og hendes to søstre har nemlig brugt timevis i køkkenet sammen med Christina, hvor alt fra tarletter til muffins er blevet produceret i flæng. Det er nogle af de bedste minder, som Freja har fra hjemmet.
En anden aktivitet som var magisk var at pynte op. Christina er nemlig en af de mødre, som gør huset til ét stort nisselandskab til jul, og hun har også hængt ethvert hjemmelavet påskeæg og gækkebrev op. Det er altid med sød baggrundsmusik, der skaber den bedste stemning til anledningen 👏.
Gode gaveideer til mor som kan lide bagning og pynt som Christina
Vil du gerne finde en mors dags gave til hende, der elsker at bage, så kunne det jo være en hel bagestation. Eksempelvis kunne det være en køkkenskuffe inddelt med rum til muffinsforme, dejskrabere, bagepapir og krymmel. Så er du også sikker på, at der altid står en lækker kage på bordet, når du besøger hende.
En anden gave til mor som Christina og mange andre vil blive glad for er specielle opbevaringskasser, der passer godt på pynten til højtiderne. Så kan hun nemlig gemme alt fra sine elskede porcelænsæg til hjemmelavet pynt, som du har foræret hende for mange år tilbage 🥚.
En perfekt Mors dags gave til hende, der elsker at bage lækre kager til, når der kommer gæster.
Moren der altid har styr på det hele
Organizeds finance manager, Louise, har styr på tingene, og det har hun ikke fra fremmede. Hendes skønne mor, Pia, har nemlig altid taget Louise i hånden og lært hende alle de vigtigste ting, der er at vide om livet. Det er Pias fortjeneste, at Louise endte i Organized – for hun har igennem hele Louises barndom hjulpet Louise med at rydde op, organisere og lave systemer til alt fra bamser til garderoben. Det har altid været hyggeligt for Louise at bruge eftermiddagstimerne sammen med sin mor på små oprydningsprojekter 💫.
Pia er desuden det menneske, som Louise ringer til først, hvis hun har brug for vejledning, en trøst eller bare en lille sludder. Hun har nemlig en helt fantastisk evne til at give en plads, når man har brug for at tale. De mange snakke foregår ofte på Pias hjemmekontor. Her bruger hun nemlig både tiden på at arbejde og at hyggesnakke med sin datter 📞.
Den perfekte mors dags gave til mødre som Pia, der elsker organisering
Louise vil gerne give Pias hjemmekontor en makeover i mors dags gave. Hun har derfor fundet en masse opbevaring, der kan få kontoret til at hænge sammen – både funktionelt og æstetisk. Pia elsker nemlig, når tingene matcher og øjet kan få ro frem for at forholde sig til alverdens mærkelige former og farver 🥰.
En anden god gaveideer til mors dag som Louise er kommet på er en køleskabsorganiseringsæt. Pia elsker nemlig at lave grønne salater næsten lige så meget, som hun holder af, at få køleskabet til at stråle. Louise har derfor fundet en masse fantastiske køleskabskasser, som Pia kommer til at elske.
Vil du give en mors dags gave, som giver mere ro i hverdagen, så vælg matchende opbevaringsløsninger.