Søg efter produkter

close

Sæson

Organiseringsprojekter til juleferien: Brug Organized-metoden i entréen!

Skal du organisere i juleferien? Brug Organized-metoden og kom godt i mål med dine organiseringsprojekter. De 7 nemme trin kan faktisk bruges på alle områder i hjemmet, men fordi vi ved, at entréen er særligt udsat i juletiden, har vi taget udgangspunkt i den med denne guide! ❄️

Juletid er ferietid – og hurra for det! Der sker nemlig masser af ting i julen, og ofte skal man enten have gæster på besøg eller besøge andre. Hvis det er dig, der lægger hus til enten julemiddag eller nytårsfest, er du måske interesseret i at få gearet entréen op, så den kan tage imod jakker, huer, vanter og bunkevis af julegaver! Derfor har vi lavet en guide til at gøre entréen juleklar. 🎁

Organized-metoden – hvad er dog det? 

Hvis du ikke har hørt om Organized-metoden før, så lad os lige introducere den. Her i Team Organized har vi udviklet metoden efter at have arbejdet med organisering og indretning i mange år, fordi vi simpelthen spottede, at der er mange ting, der går igen fra det ene oprydningsprojekt til det næste. 💁‍♀️

Så selvom der er stor forskel på at endevende f.eks. garderoben, badeværelset og garagen, så vil det faktisk tit være de helt samme spørgsmål og overvejelser, der opstår undervejs. Dermed ikke sagt at det også er de samme løsninger – det er jo faktisk helt individuelt både fra rum til rum og fra person til person. 😅

Lad os tage dig igennem de 7 trin med et helt konkret område, som de fleste kan have udfordringer med at organisere: Nemlig entréen. 🚪

Trin 1: Frem med sagerne!

Det første trin handler ganske enkelt om at tage alle de ting frem, som du har i din entré lige nu. Det nemmeste er faktisk at bruge gulvet eller en stor bordplade, hvis du har sådan én til rådighed – har du ikke super meget gulvplads i entréen, kan det være en god idé at rykke projektet ind i stuen. 🛋️

Åbn skabe og skuffer og se, hvad der gemmer sig.

Det hele skal faktisk helst helt ud af skabene, før du kan komme ordentligt i gang!

Trin 2: Hvad skal blive og hvad skal ud? 

Trin 2 er i bund og grund sortering – og en vigtig del af sorteringen i Organized er decluttering. Når du først har fået alle dine ting frem i lyset (og ja, der kan gemme sig mange mærkelige ting bagerst i de mørke skabe! 🙈) skal du tage stilling til, hvad du skal beholde, og hvad der skal videre. 

Vi får helt naturligt flere ting, som tiden går – nye sko, når gamle bliver slidte, nye handsker, når der går hul på de gamle. Det er der faktisk ikke noget forkert i, men mange af os har en tendens til at gemme de kasserede ting liiiidt for længe. 😅

Og så er der fejlkøb og alle de ting, vi simpelthen bare ikke bruger længere. De kan få et helt nyt og bedre liv hos nogen, der har brug for dem. 🌸

Kig på dine eksisterende løsninger - kan du klare dig med noget mindre og på den måde spare plads?

Alt skal frem i lyset! Et grundigt organiseringsprojekt er et godt organiseringsprojekt. 🙌

Trin 3: Nye tider = nye zoner!

Når du bruger tid og energi på et organiseringsprojekt, giver det god mening at komme helt i bund. Hvis du blot tager dine ting frem, sorterer dem, og sætter dem tilbage på deres gamle plads, risikerer du at systemet ikke holder særligt længe. 💁‍♀️

Så selvfølgelig skal zonerne genovervejes – og her kan du tage udgangspunkt i, hvordan du bruger din entré. Placér de ting, du bruger oftest, længst fremme – og de ting, som sjældent ser dagens lys, bagerst i skabet. Det er et kæmpe hack i forhold til at bekæmpe rod, for når du giver tingene en funktionel og velovervejet plads, bliver det også nemmere at rydde op.

I entréen kan du skabe flere zoner ved hjælp et entremøbel, skoskab eller måske et par lækre kurve, som kan bruges til opbevaring.

Trin 4: Vælg de helt rigtige opbevaringsløsninger

Okay, indrømmet – det her trin er nemmere sagt end gjort. Hvad er “de helt rigtige opbevaringsløsninger”? Det kommer selvfølgelig an på din entré, og hvad der er plads til og behov for. Den helt rigtige løsning for dig er sjældent den helt rigtige løsning for din nabo, så sæt dig ned og kig på dine ting og overvej, hvilke løsninger de kræver – og hvilke løsninger, der passer til dig. ✨

Er du et kæmpe sneakerhead, kan vores stabelbare shoeboxes være den helt rigtige løsning. Skal du bare have plads til mange sko på lidt plads, har vi smalle skoskabe i masser af farver. Er det vigtigste for dig at have dine mange tasker ved hånden, kan en taskeholder bo i entréen. 👜

Trin 5: Labels, labels, labels!

Hvis vi kun skulle vælge ét redskab mod rod, så ville det helt sikkert være labels! Det kan lyde lidt institutionsagtigt, men når man lige tænker over det, giver det altså god mening at bruge labels i hjemmet. For hvis du bor sammen med andre, så har du nok også oplevet, at ting kan blive væk på mystiske måder. 🤔

F.eks. de handsker, som sikrer at dine fingre ikke fryser til is om vinteren. Du leder og leder, og måske finder du dem til sidst, et helt andet sted end de burde være. Hvordan kan det blive ved med at ske? 🕵️‍♀️

Måske er de ikke blevet lagt det forkerte sted med vilje – det kan simpelthen bare være svært at huske, hvor tingene bor henne. Med labels kan du gøre det tydeligt for alle i hjemmet, hvor jeres forskellige ting bor – og så er der altså ikke flere undskyldninger for ikke at følge systemet. 🙌

Brug labelklips på kurve og kasser, så du nemt kan identificere indholdet.

Labels som de her kan bruges igen og igen - du skifter bare papiret! 🌸

Trin 6: Tilbage på plads

Nu er du klar til at sætte tingene tilbage på deres nye pladser. Det her er faktisk vores yndlingsdel af processen, for det er her, man kan begynde at fornemme de nye systemer og få glæde af dem. 🤩

Og hvis man har været grundig med de første 5 trin, så plejer det 6. trin at være en leg! 🥰

Trin 7: Giv dine nye systemer tid!

Vaner kan være svære at bryde, og det kræver ofte tid. Derfor anbefaler vi, at du altid giver dine nye systemer 1-2 måneder, før du begynder at lave om på dem. Du skal nemlig have tid til at vænne dig til de nye pladser, men hvis du ikke er blevet glad for dem efter et par måneder, kan det være tid til at genoverveje dem. 🐱

Det er helt normalt at justere på opbevaringsløsninger over tid – vores behov ændrer sig jo, og entréen er særligt udsat, fordi de forskellige sæsoner kræver forskelligt overtøj. Så gør dine opbevaringssystemer fleksible ved at genbesøge dem løbende. 🐞

Endelig i mål!

Tillykke med din nyorganiserede entré 🎅

Hvis du har fulgt alle trinene i vores guide, håber vi du står tilbage med en funklende og velorganiseret entré. Og hvis du er blevet inspireret til at fortsætte organiseringsfesten, kan du tjekke vores nyeste produkter ud lige herunder. 👇

Se de nyeste organiseringsdamer fra Organized ✨