Søg efter produkter

close

Organizing

Sådan opbevarer du julens småkager, krydderier og lækre godter

Noget af det bedste ved julen er alle smagene og duftene, der breder sig i køkkenet, når der bages småkager, steges juleand eller varmes gløgg. 🎄Vi er vilde med alle julens lækre snacks – men hvordan opbevarer man egentlig alle de små lækkerier bedst? 🤔

Julen er fuld af ting, som vi ikke ser så meget til resten af året. Nelliker i appelsiner, spændende krydderier og opskrifter på småkager, som kun hører denne årstid til. Det er dejligt med traditionerne, men det kan også være lidt overvældende at skulle have kagedåser og krydderiglas stående på lager i 11 ud af årets 12 måneder, for så kun at bruge dem i én måned. 😅

Derfor vil vi vise hvordan du bruger hverdagens opbevaringsløsninger til julens lækkerier – så kan du nemlig blot lave et “switch” med de opbevaringsbøtter, du allerede har på lager. 🌟

Brug flotte opbevaringsglas til julesmåkagerne

Julesmåkager i sig selv er nok noget af det mest indbydende, der findes. Men hvis du lige vil tage præsentationen til et 12-tal, så skal du selvfølgelig opbevare og servere dem i fine opbevaringsglas, så man kan se hvilke – og ikke mindst hvor mange småkager, der er på lager. 🍪

I det hele taget kan du med fordel opbevare dine småkager i glas fremfor kagedåser. Der er flere fordele, bl.a. kan du som sagt altid se småkagerne, og på den måde bliver dine småkager en slags julepynt i sig selv. 🎁

Vores Tinuke-glas er en skøn hjælper i hverdagen, og de hjælper også gerne i julen. 🎄

Kombinér krydderiglassene med vores Rosa-labels, så du ikke forveksler kanel med spidskommen. 🙈

Giv julekrydderierne plads på krydderihylden

Måske har du allerede organiseret alle dine krydderier og sat dem pænt på plads på et turntable eller et podie. Og du har faktisk slet ikke nogen glas tilovers til de nelliker, kanelstænger og stjerneanis, som du har købt til juleprojekterne. Intet problem! 🤗

Du kan give hverdagens krydderier en pause i en lufttæt bøtte, som du sætter væk indtil december er ovre – giv krydderiglassene en grundig opvask og hæld julekrydderierne i glassene, når de er helt tørre. Du kan selvfølgelig også altid udvide din samling af krydderiglas med flere glas, så julekrydderierne får et fast hjem og holder sig friske til næste år. ❤️

Pebernødder i et glas, hvor man nemt lige kan snuppe en håndfuld. Så er det jul! 🙌

Hav julekrydderierne og kokosmel stående fremme, så du nemt kan komme i gang med juleprojekterne. 🌟

Lav en snackbar med konfekt og småkager i smarte bøtter

Der er mange hyggestunder i december, og lidt julesnacks gør dem altså kun hyggeligere! 🍪 Præsentér dit yndlingsguf i lufttætte glas, som er nemme at åbne og hapse af – det bliver garanteret et hit hos både store og små julenisser! 🧑‍🎄

Vælg glas og bøtter med låg, som nemt kan tages af, og indret en snackbar med alle familiens favoritter. 🍭

Nogen der kunne tænke sig en havegrynskugle? 🌟

Byd gæster på julesnacks med de fine Magnolia- og Amalieglas, som gør selvbetjeningen nem. 🎄

Ekstra tip: Frys overskydende dej ned

Vidste du, at mange af julens lækre småkager faktisk kan fryses ned i rå form, så du kan bage dem senere? Så hvis du har slået en lidt for stor dej op, kan du sagtens tage en pause fra bageriet. Både brunkager, pebernødder, vanillekranse og specier kan fryses ned og bages senere. 🎄 

Frys dem ned i små portioner i fryseposer, så kan du altid overraske familien eller dine gæster med lækre småkager til kaffe. ☕