Søg efter produkter

close

Organizing

Hvordan løser man opbevaring til legetøj? Få ideer til systemer og opbevaring i børnehøjde

Julen er veloverstået, børnene er lykkelige over deres nye gaver, og du sveder lidt over den manglende opbevaring til legetøj. Forældre oplever det år efter år, mens de styrter ud for at købe endnu et møbel til opbevaring af legetøj. Er endnu et møbel svaret, og hvornår løber man egentligt tør for gulvplads?

Opbevaringsmøbler til legetøj er gode at have, men et opbevaringssystemer er faktisk endnu bedre. Er det ikke det samme? Ikke helt!

Det er lidt som forskellen mellem et hus og et hjem: Et opbevaringsmøbel er huset, som med opbevaringkasser har potentiale til at blive et skønt hjem til dit barns nye julegaver og det perfekte system til legetøj opbevaring. Læs med her og få gode tips til opbevaring på børneværelset.

Opbevaring til puslebord

Når det kommer til puslebordet, så er det lækkert med opbevaring, hvor der er tænkt over tilgængeligheden. Øh, ja … hvad betyder det lige? Det betyder at bleerne skal være nemme at få fat i, når det sprælske barn pludselig beslutter sig for at påbegynde sin karriere som Houdini og forsøger at vride sig væk fra puslepuden. Vådservietterne skal også gerne lige ved hånden, når bleeksplosionen stirrer dig lige ind i ansigtet. Alle forældre ved jo, at små mirakler kan lave store …øhh, mirakler 💩

Hvilken opbevaring til puslebord skal du vælge?

Hvis du gerne vil finde opbevaring til puslebord, så er Ellen-systemet helt fantastisk. Ellen-systemet er nemlig en skøn produktserie bestående af trækasser i små og store størrelser.

Hos Organized er vi vilde med Ellen – hun er nemlig perfekt til bleer, bodyer og babystrømper. Ellen-systemet gør det næsten til en fornøjelse at tage bletjansen – hver gang!  Du kan vælge de smarte skuffekasser til tilbehøret og de større trækasser til babytøjet. Skuffekasserne er designet til at passe ned i de fleste skuffer – de er så at sige beregnet til inddeling til skuffer. De er dog også perfekte til opbevaring af babytøj grundet deres størrelser (ja, der er en del forskellige størrelser 🥳). Trækasserne fra Ellen-serien er lige lidt større, og så har de håndtag. 

Det bedste ved det hele: Du kan genbruge Ellen til opbevaring til legetøj, som barnet bliver ældre.

 

Tip:

“Brug små opbevaringskasser til babytøjet, tilbehør til puslebordet med videre, så det ikke vælter rundt i kassen. Skuffekasserne fra Ellen-serien er perfekt til de første par år, og så kan du justere op til trækasserne fra samme serie, som barnet bliver ældre.”

Opbevaring til børneværelse – til de mindste

Gik både du og dit barn rundt om juletræet og talte alle gaverne med barnets navn på? For barnet er enhver kulørt indpakket gave ensbetydende med flere timers sjov og leg. For dig som forælder betyder det endnu et stykke legetøj, der på en eller anden måde skal stuves ind på det proppede børneværelse. Det er især et rodet børneværelse, der kan give en lyst til en STOR omgang decluttering, ha ha 🤣

Barnet er efterhånden i en alder, hvor mængden af legetøj kan give bare en smule koldsved. Det behøver dog ikke være sådan. Opbevaring til legetøj kan nemlig hurtigt gøre det langt mere overkommeligt at have fantasifulde og legesyge børn.

 

Info:
“Decluttering er et af trinene i Organized-metoden. Det handler om at rydde ud og skille sig af med de ting, som man ikke har brug for.”

Hvilken opbevaring til legetøj skal du vælge til de mindste?

Det smarte Ellen-system findes i størrelser, der faktisk passer til småbørnene. Det vil sige, at du kan genbruge de elegante trækasser fra puslebordet til legetøj opbevaring, som barnet bliver ældre. Det er ikke bare smart og billigt, men også en holdbar løsning, der gør dit liv som forælder væsentligt nemmere 👏

Ellen-systemet har desuden de smarte trækasser med åben front, hvilket er perfekt til et kan-selv-vil-selv-barn. De kan nemlig selv få fingrene i byggeklodser, bamser eller lignende. Det er selvfølgeligt hyggeligt at lege med sit barn, men måske du gerne vil springe teselskabet over efter den 49. gang i denne uge. Tænk derfor i tilgængelighed.

Det kreative barn kan med stor fordel have en bedste ven på værelset: Sabina. Sabina er nemlig et turntable, der er perfekt til opbevaring af krea-ting. Så lad den spirende Picasso få de bedste muligheder for at udfolde sig med en karrusel af sjov, ballade og velorganiserede farvekridt 🖍

 

Tip:

“Når du organiserer børneværelset, så sørg for, at barnet kan nå sit legetøj.”

Et turntable drejer, når man giver det et lille puf - perfekt til tuscher.

Opbevaring til børneværelse – børnehavealderen

Nu begynder legetøjet for alvor at overtage værelset: Alt fra biler, bamser til bongotrommer er hverdagens helte, som hver dag fylder dit barns hjerte (og sidstnævnte dine ører 🤪 ). Mængden af legetøj vokser sammen med barnet – derfor skal deres opbevaring til legetøj selvfølgelig vokse med dem.

Børnehavebarnet vil selvfølgelig også gerne kunne få fat i deres eget legetøj. Det er derfor igen vigtigt, at deres legetøj opbevaring er i børnehøjde … bogstaveligt talt. Det ender ofte i rumdelere og små reoler, hvilket er en rigtig god løsning. En endnu bedre løsning er, hvis det bliver mobilt. Eksempelvis er de praktiske Molly skuffemoduler helt geniale. Her kan du nemlig vælge hver enkel skuffemodul ud fra de forskellige kategorier af barnets legetøj. Du kan yderligere anvende Isabella-systemet til inddeling af skuffemodulerne.

Opbevaringsmodulerne fra Isabella-serien kan dog sagtens bruges for sig selv, da de er stabelbare – det vil sige endnu et system, som kan genbruges flere forskellige gange og steder i hjemmet.

De smarte skuffemoduler fra Molly-systemet er semitransparante, hvilket gør det nemt for børnehavebarnet at finde sit legetøj. Det er nemlig en fordel at kunne se sine ting, hvis man endnu ikke kan læse mærkaterne på hver kasse. Alternativt kan du sammen med dit barn lave en hyggelig aktivitet, hvor I sammen laver små labels med billeder på.

 

Tip:

“Inden dit barn har lært at læse kan I sætte labels med billeder på de forskellige kasser.”

Hvilken opbevaring af legetøj skal du vælge til børnehavealderen?

Vil du gerne have, at dit barn kan lege mere selvstændigt og derudover at det bliver nemmere for dem at rydde op? Så vælg opbevaring til legetøj som er nemt for barnet at nå og se indholdet af.

Det kunne eksempelvis være det smarte Molly-system, der hvis det står på gulvet er den perfekte højde til børnehavealderen. Skuffemodulerne kan desuden gøres flytbare, da der findes hjul til det fantastiske system – perfekt til dig, der har et barn, der gerne leger lidt rundt omkring i huset.

Molly er den perfekte legekammerat til dit barn, så du behøver ikke længe søge efter “opbevaring legetøj reol” på nettet – Molly er nemlig svaret! 🤩

 

Tip:

“Et skuffemøbel på hjul er nemt at flytte rundt på værelset, giver mere frihed til kreative lege, ommøblering og så videre.”

Opbevaring til børneværelse – de større børn

Er dit barn begyndt i skole eller skal de snart pakke skoletasken for første gang? Hvor bliver tiden af!? 😭 Det voksende barn får hurtigt nye behov som et lille skrivebord til lektielæsning 📚, plads til flere forskellige kategorier af legetøj, en hyggekrog med videre.

Som forælder har du dog også et behov – at barnet selv kan rydde op på værelset. I løbet af dette blogindlæg har vi efterhånden præsenteret ideen om opbevaring til legetøj, der hjælper barnet med blive mere selvhjulpen. Når barnet begynder i skole, er det ikke kun tid til at lære at regne og skrive, men også at organisere (det er faktisk aldrig for tidligt at starte 😜 ).

Hold en organiseringsfest med dit barn

Børn er nogle påvirkelige størrelser (heldigvis 🙏). Hvis de oplever, at oprydning er en straf eller en sur tjans for deres forældre, så bliver det også irriterende for dem. Gør det derfor til en sjov aktivitet, som I kan lave sammen.

Det er desuden væsentligt billigere at organisere sammenlignet med at indrette børneværelset på ny. Det er desuden super hyggeligt, at bruge en eftermiddag på at holde en ordentlig organiseringsfest med dit barn.

Hvem bedre at lære af end Organized? Det skulle måske lige være mor og far. Mor og far kan dog lære lidt af Organized, og vores organiseringseksperter har endda udviklet en nem metode til organisering:

 

Organized-metoden på børneværelset:
  1. Tag alt deres legetøj frem.
  2. Declutter – behold kun det, de leger med.
  3. Lav forskellige kategorier til deres legetøj.
  4. Find den rette opbevaring til legetøj.
  5. Labels, labels, labels.

Hvilken opbevaring til legetøj til større børn?

Alberte-systemet er ideelt til opbevaring af legetøj og skoleting på børneværelset. Det er nemlig en serie af gennemsigtige kasser, der findes i en lang række størrelser. Der er derfor et stort udvalg af kasser til ethvert børneværelse. Uanset hvilke møbler der er på børneværelset, så findes der en lang række muligheder at vælge i mellem fra Alberte-systemet.

Tip:

“Hjælp dit barn med at finde og lægge sine ting på plads med gennemsigtige opbevaringskasser til legetøj.”

Shop the look

Inspireret til at få styr på dit barns opbevaring til legetøj?