Søg efter produkter

close

Sæson

3 tips fra Team Organized: Prep huset til juleferien

Duften af brunkager, ild i pejsen og gaver, der efterhånden hober sig op under juletræet – ih, hvor glæder vi os til juleaften! Men er du klar til juledagene, lukkede supermarkeder og et hus fuld af familie? Organized guider dig til jule-prep af hjemmet. 🎄

Så nærmer juleferien sig – og med den masser af helligdage med lukkede butikker og dage, hvor man hellere vil hygge med familien end at tage på indkøb, fordi man ikke har mere toiletpapir, sukker eller rugbrød. Hvordan prepper man lige huset, så man kan få det meste ud af juleferien? Det har vi 3 gode tips til! 🙌

1. Forbered dig på at sne inde! 🌨️

Det er måske ikke det mest sandsynlige, at en snestorm rammer landet i juledagene, men det sker jo af og til! Og når det først er sket, er det ikke til at komme ud og skaffe de nødvendige forsyninger. 🙈

Derfor synes vi at du skal skabe et godt lager af toiletpapir, hygiejneprodukter og sæbe og shampoo, så du og dine gæster har alt, hvad I skal bruge. Selv hvis vejret skulle vise sig at blive helt fint, er der altså noget rart ved ikke at skulle i supermarkedet efter køkkenrulle og barberskum sent lillejuleaften. 🎄

Hvis du har styr på de helt basic essentials som kaffe, te, servietter, vaskepulver og hvad der ellers skal til at holde hjemmet kørende, kan du fokusere mere på den dyrebare tid sammen med familien. 💞

Her får du en indkøbsliste, vi i Team Organized har skruet sammen, som du kan bruge som udgangspunkt. (Vi har ikke inkluderet ting til julefrokosten – dér må du selv supplere 😉)

Prep badeværelset med essentials

Der er mange måder at skabe overskuelige kategorier på - her har vi brugt Cajsa, Linea og Sia. ✨ De bidrager med organisering på forskellige niveauer, så du kan sammensætte den perfekte løsning.

2. Hav masser af snacks på lager

Julen er højsæson for snacks. Uanset om du er til juleskum, pebernødder, chokolade eller frisk frugt, så er det med at bygge et godt lager op, når juleferien nærmer sig. For der er altså ikke noget bedre end at samle familien omkring en god skålfuld juleslik eller at komme hjem fra en hyggelig gåtur til lækre, hjemmebagte småkager. 🎅🍪

Og hvad rimer også godt på gåtur i frostklart vejr? En varm kop kaffe eller te, selvfølgelig! Så sørg for at kaffestationen er preppet med alle yndlingsbønnerne, så man hurtigt kan få sig en dejlig varm kop. Og så er det selvfølgelig også sæson for gløgg, hvis man skulle få lyst til en anden varm drik. 🍷

Prep køkkenskabet med snacks

Søde sager, kaffe, frugt og gløgg - hvad craver du i juleferien? Sørg for at du har det på lager, når butikkerne er lukkede. 🙈 Et fyldt snackskab er et must, når juleferien begynder!

3. Hyg lidt ekstra om gæsterne

Skal du lægge hus til julefestligheder i år? Uanset om du får overnattende gæster eller blot gæster for en dag, så er der meget du kan gøre for at forberede dig og gøre julen endnu hyggeligere for familie og venner, som kommer på besøg. 💞

Ligesom det er en god idé at sørge for at der er toiletpapir nok 🙈 så skal man selvfølgelig også lige overveje håndklædesituationen, om man har bestik og service nok, og hvor mange stole der egentlig skal til, før alle kan sætte sig til julebordet. 🍽️

Og så er der selvfølgelig en masse ekstra ting, man kan gøre for overnattende gæster – gør en lille kurv klar med toiletsager, sæt håndklæder frem i kurve eller på håndklædeholdere, eller læg en nissehue klar som en hyggelig overraskelse på gæsteværelset. ✨

Er dine gæster hjemmevante hos dig, kan du også sætte morgenmadsprodukterne frem i klare bøtter med labels, så de let kan snuppe sig en skålfuld morgenmad, hvis de står op før dig. ☕

Gør lidt ekstra for gæsterne

Gæstfrihed er en kæmpe gave i sig selv - hvis du også gerne vil hygge ekstra om julegæsterne, er der mange måder at gøre det på. 🧑‍🎄 Gør en lille kurv med hygiejneprodukter klar på badeværelset, stil morgenmad frem og del nissehuer ud. ✨

Gør lidt ekstra for gæsterne

Gæstfrihed er en kæmpe gave i sig selv - hvis du også gerne vil hygge ekstra om julegæsterne, er der mange måder at gøre det på. 🧑‍🎄 Gør en lille kurv med hygiejneprodukter klar på badeværelset, stil morgenmad frem og del nissehuer ud. ✨

Rigtig glædelig jul fra Team Organized! 🎄

Vi håber vores lille guide her kan hjælpe dig med at blive klar til juleferien. Og så ønsker vi selvfølgelig alle vores fellow organizers en rigtig glædelig jul – vi håber, I får nydt den med familie og venner omkring jer, og selvfølgelig masser af gode gaver. 🎁