Bestil inden kl 14:00 og vi sender i dag 2 timer 9 minutter 46 sekunder
Vælg forsendelse eller afhentning fra vores lager i Brøndby ved checkout.
Vi har leveret til over 40.000 danske kunder.
Rådgivning på chat eller tlf. 53538605
Seneste sete
Mere om produktet
Opbevaringsglas der er perfekte til krydderiopbevaring
Helene elsker som Tinuke at sætte krydderi på tilværelsen. Hun tager derfor gerne tjansen som krydderiglas til krydderihylden hjemme hos dig. Hun har et låg af metal med en plasticpakning, hvilket er ret genialt, da det gør glasset komplet lufttæt. Helene bliver derfor oftest brugt som krydderiglas – både i skabet, på hylden og i skuffen. Den firkantede form gør det nemt at organisere glassene, for du kan blot sætte dem tæt på række, på et podium eller i krydderiskuffen er hun perfekt sammen med vores Anna skuffeindsats. Det giver et godt overblik over krydderierne, og det bliver selvfølgelig kun bedre, hvis du bruger vores smarte krydderilabels til glassene.
Brug vores firkantede krydderiglas til flere projekter i køkkenet
Vidste du, at man også kan bruge Helene til marmeladeproduktion? Især hvis du godt kan lide at lave små hjemmelavede gaver til dem, du holder af. Og er der egentlig noget bedre end at få en gave, der både er lagt kærlighed og omtanke i? På den måde er Helene altså virkelig en multitasker. Hun kan selvfølgelig bruges igen og igen, da hun er lavet i glas. Hun er nem at få ren, og det er selvfølgelig også ganske sikkert at skolde hende i forbindelse med sylte- og marmeladeprojekter.
Brug firkantede krydderiglas til inddeling af mange små ting
Vores opbevaringsglas er også optimale til det kreative barn, der leger med perler. Hvert opbevaringsglas kan nemlig have hver sin farve perle, og så kan barnet (og forældrene) nyde farvekoordineret opbevaring. Vores opbevaringsglas er helt perfekte til småopbevaring, hvor kategorisering er en vigtig del. Brug vores blanke labels, som du selv kan udfylde, til at skabe personlige kategorier og overblik i kreaskabet.
Krydderiglas med låg i indbydende farver
De her krydderiglas passer ind i alle hjem og køkkener, for du kan nemlig selv vælge farve på låget. Lågene fås i guld og kobber, så du kan vælge det, der passer til din eksisterende indretning. Eller du kan give din køkkenindretning et ekstra pift af farve med f.eks. de skønne låg i guld! Her i Team Organized kan vi jo tale om krydderiglas i flere timer. Skal du vælge firkantede, runde, høje, lave, små eller store? Det kan også være, du skal have en kombination – små Helene-glas til de krydderier, du ikke bruger så ofte, og store Helene-glas til de krydderier, der bliver brugt op lynhurtigt. Vi har jo alle sammen vores favoritter!
Er du på udkig efter noget helt andet? Så tjek kategorien for krydderiglas, hvor vi har samlet masser af forskellige varianter.
Hvordan rengøres Helene – Firkantede krydderiglas?
Når glassene trænger til en rengøring, så kan du blot sætte dem i opvaskemaskinen – det tåler både glas og låg ganske fint!
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke krydderiglas skal jeg vælge?
Du kan bruge vores opbevaringsglas til stort set alle typer madvarer – krydderier, krymmel til kager, frysetørrede bær, nødder og lignende. I de her glas kan du have 100 mL, hvilket svarer til ca. 40 gram krydderier. Det passer rigtig fint til de flestes behov, men vil du gerne have endnu mere spice i dit liv, så har vi selvfølgelig også de større Helene-glas, hvor du kan have 260 mL i.
Hvad er den bedste måde at opbevare krydderier?
Krydderier skal helst opbevares tørt og ikke for varmt. De bevarer deres smag bedst, hvis opbevaringen er lufttæt og uden direkte sollys. Hvis du kombinerer glassene med labels, er du sikker på altid at kunne finde det, du mangler.
Skal jeg vælge firkantede eller runde krydderiglas?
Det er selvfølgelig primært et spørgsmål om smag – hvad synes du ser bedst ud? Det kan dog være en fordel at vælge firkantede glas, hvis du ved, du skal opbevare dine krydderier i en kasse eller en skuffe – for de runde glas kan have en tendens til at rulle rundt og smutte fra én.