Silje – Stofkasse med låg og rude
Bøvler du også med at finde god opbevaring til tøj og andre bløde sager? Så er det Silje, du skal have fat i! Hun er nemlig en skøn opbevaringskasse i stof, som gør organiseringen meget nemmere. Når du har pakket tingene ned i kassen og lagt låg på, kan du nemlig stadig se dem gennem den gennemsigtige rude i siden!
1-3 hverdages levering
Fri fragt ved køb over 999,- ellers fra 39,-
14 dages returret (Julegaver forlænget returret til 14. januar) 🎄
Personlig kundeservice
Mere om produktet
Vælg opbevaring, der skaber overblik i garderoben
Vi elsker en ryddelig garderobe – det er nemlig helt umuligt at få brugt alle sine fede outfits, hvis du ikke kan se, hvor de gemmer sig henne. Uanset om du bruger en bøjlestang, en kommode, et stort skrummel af et garderobeskab, eller noget helt tredje som din garderobeløsning, så kan det uden tvivl organiseres. Silje passer særligt godt ind på hylder i garderobeskabet, eller i skuffer, hvor du gerne vil inddele rummet bedre. Silje kan selvfølgelig også bruges mange andre steder i hjemmet – du kan bruge hende som opbevaringsløsning under sengen, til legetøj på børneværelset eller til tæpper i stuen.
Stofkasser med gennemsigtige ruder gør det nemt at holde systemerne
Én af de store fordele ved Silje er, at hun har en gennemsigtig rude i plast, der gør det muligt at se indholdet udefra. Så selv hvis du har stablet flere kasser ovenpå hinanden, eller kasserne står øverst oppe i skabet, hvor ingen kan nå dem – så kan du stadig se, hvad der gemmer sig i de forskellige kasser. Og der er faktisk også en praktisk lomme forrest på kassen, hvor du kan sætte et stykke papir med navnet på indholdet. Genialt!
Inviter sengetøj, tæpper og tilbehør til organiseringsfest
De fleste har et lager af sengetøj, tæpper og så videre klar til gæster. Men når man ikke har gæster – hvilket jo er det meste af tiden – hvor skal tingene så være henne? Det duer ikke, at de fylder og tager plads fra de ting, vi bruger hver dag. Men hvis vi bare skubber dem bagerst ind i skabet, bliver de støvede over tid – medmindre du altså sætter Silje til at passe på dem! Silje er nemlig en knag til at holde støv ude, og samtidig kan du udnytte pladsen i skabet bedre. Med den smarte kasse holder du nemlig form på indholdet, så det kan stables eller stå selv, så du ikke skal slås med store bunker af lagner, der vælter til den ene og den anden side.
Hvordan rengøres Silje – Stofkasse med gennemsigtig rude
Silje tåler ikke at komme i vaskemaskinen, så hvis hun trænger, kan du tørre hende af med en fugtig klud.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor skal man vælge stofkasser til organisering?
Her i Team Organized kan vi rigtig godt lide at organisere med stofkasser. Vi er faktisk generelt vilde med at bruge tekstil i organiseringen, fordi det bryder op med de lidt “hårde” materialer som plast, træ og glas, som vi også ofte bruger. Stofkasser er geniale til tøj og andre bløde sager, som ikke behøver luft- og fugttæt opbevaring.
Kan Silje stables?
Ja, det kan hun godt! Det fungerer selvfølgelig bedst, hvis du har fyldt kasserne rimelig godt op, da de ellers godt kan bukke under for presset.
Kan der være en dyne i kassen?
Kassen er 30 x 30 x 15 cm, så der kan desværre ikke helt være en dyne i. Men du kan helt sikkert have en pude, tæpper eller andre ting i kassen. Hvis du har brug for en stofpose, kan du kigge på Siljes storesøster, som har plads til dyner.