Søg efter produkter

close

How to

7 tips til bryggers indretning

For at forstå hvad du skal tænke ind i din bryggers indretning, så er det vigtigt først at vide, hvad et bryggers faktisk er. Et bryggers er traditionelt set et rum, der bliver brugt til rengøring, vasketøj, overtøj og andre praktiske ting. Bryggerset er jo et rum der forbinder indendørs og udendørs, og derfor må det gerne kunne holde til lige netop den rolle.

Hvordan sørger man så for god bryggers indretning? Det handler især om at gøre det til en aktiv del af hjemmet, så du bedst muligt for udnyttet rummet og dets opbevaringspotentiale. Her kommer syv tips fra vores organiseringseksperter, der har organiseret mange bryggers igennem tiden.

 

Tips til bryggers indretning: Sådan får du plads til rengøringen

En af de ting, som man finder i de fleste bryggerser er rengøringsmidler. Der skal jo både være noget til at afkalke brusekabinen samt at vaske gulvet med. Rengøringsmidlerne kan du med fordel samle i bryggerset, så du nemt kan hente dem, når den står på lørdagsrengøring eller hvis der er sket et uheld på toilettet.

Tip #1: Skab plads til hverdagsrengøring under vasken

Nogle rengøringsmidler bliver brugt oftere end andre. Du kan med fordel sørge for, at de hyppige står et sted, der er nemt at komme til. Det kan eksempelvis være under vasken, hvor du kan udnytte al den lækre opbevaringsplads.

Synes du det er svært at bruge rummet under vasken, så kan det være fordi der mangler hylder. Så skal der jo blot sættes nogle ind – og det er faktisk nemmere gjort end sagt (he he). Du kan nemlig sætte en Sienna ind under vasken, som giver dig hele to rækker til opbevaring. Det smarte ved den løsning er, at den er justerbar i bredden, og så kan du fjerne dele af hylderne, hvis der er afløbsrør i vejen.

På hylderne kan du stille dine opbevaringskasser med rengøringsmidlerne i – og husk labels!

Tip #2: Lav en samlet kasse eller caddy

Rengøringsmidler skal jo bruges i hele hjemmet, og du kan derfor med fordel lave en kasse eller en caddy, som er nem at bære rundt i hele hjemmet. Det er især smart til de faste rengøringsmidler, der bliver brugt hver uge.

Hvis du gerne vil have en mobil kasse til rengøringsmidler, så skal du blot vælge en med håndtag eller gode sider, man kan holde fast i. Det kan eksempelvis være en bred opbevaringskasse som Alberte, hvor det kan stå samlet.

Tip #3: Udnyt skabspladsen

Vil du gerne have dine rengørignsmidler stående i et skab i bryggerset, så kan det være, at du skal tænke kreativt. Mange bryggers skabe er nemlig ret dybe, så det inderste af hylden kan være lidt svært at komme til.

Dybe skabe er ingen hovedpine, hvis blot du vælger lange opbevaringskasser. Det er nemlig som en skuffe, da du kan trække hele kassen ud, og dermed komme til det inderste. Hvor smart er det ikke?

Du kan også vælge et turntable til dine skabe, så det er nemt at dreje lige netop pletfjerneren frem, når der er spildt på sofaen.

Tips til bryggers indretning: Skab system til vasketøjet

Rengøringsmidler er ikke det eneste, der typisk findes i et bryggers. Vasketøjet har nemlig også en stor plads, da mange der har bryggerser har vaskemaskinen der. Hvordan tænker man så sit vasketøj med ind i bryggers indretning? Her er tre nemme tips, der gør det til en leg at få styr på vasketøjet.

Tip #4: Giv vasketøjet plads

Hvor har du mon dine vasketøjskurve? Har du dem på badeværelset? I soveværelset? I garderoben? Eller måske i selve bryggerset?

Hvis du ikke har dine vasketøjskurve i bryggerset, men det er der, din vaskemaskine er, så kan du gøre vaskedagene nemmere ved at vælge en vasketøjskurv med hanke eller måske en vasketøjspose. Det gør dem mere mobile, så det er nemt at flytte dem ud i bryggerset, når det er tid til at ordne vasketøjet.

Du kan også vælge at have plads til vasketøjet i selve bryggerset, så det står der, hvor det bliver vasket.

Tip #5: Sortér vasketøjet på forhånd

Et andet godt tip til dig, der gerne vil have god bryggers indretning er, at skabe plads til sortering af vasketøj. Vi kender alle til opgaven inden vaskemaskinen kan sættes i gang, men man kan faktisk løse det på en nemmere og mere simpel måde.

Frem for at du skal grave hele vasketøjskurven igennem hver gang, så kan du have en kurv til hver kategori. Når det er tid til at vaske sort, så skal du blot tømme din vasketøjskurv – og fylde det direkte ind i maskinen.

Forsorterting af vasketøj kan altså være en fordel at tænke med i din bryggers indretning.

Tip #6: Kend rutinen, og giv den plads

Ved du med dig selv, at en omgang vasketøj ikke når fra vasketøjskurven, igennem maskinen og på plads på én dag? Det kan være, at du vasker tøj i hverdagene, og dermed ikke kan nå hele processen inden klokken slår sengetid. Du kender jo dine rutiner allerbedst, og derfor ved du også, om der er behov for en station til vasket tøj, der skal foldes sammen. Brug eventuelt en stor opbevaringskurv til at lægge rent tøj i, så det er lige til at folde.

Tips til bryggers indretning: Lav et sted til overtøjet

Bryggerset er tit et rum mellem indendørs og udendørs. Der findes nemlig en del bryggerser, hvor der er en dør ud. Et godt tip, hvis den bliver brugt, er at skabe opbevaringsplads til overtøjet som del af din bryggers indretning.

Tip #7: Find et godt sted til overtøj

Hvis dit bryggers vender ud mod haven eller måske ud til indkørslen, så bruger du nok døren til små praktiske opgaver. Det betyder ofte, at der er en varm trøje eller jakke samt et par sko, som du kan bruge. Hvor opbevarer du mon det?

Hvis ikke det allerede har en fast plads, så er det sidste tip til bryggers indretning at skabe det. Sæt en knage op, og find et lækkert skostativ så fleecetrøjer og smut-i-sko kan komme på plads, når du kommer ind af døren.

Vil du have mere inspiration til bryggers indretning?

Vores organiseringseksperter har samlet en masse gode tips, der sørger for at du har god opbevaring som del af din bryggers indretning. De har faktisk også sørget for netop opbevaringen.

Du kan finde alle de fantastiske løsninger, som er perfekte til bryggerset i vores organiseringsunivers, der har alt hvad hjertet kan begærer.

Besøg Shoppen