Søg efter produkter
close

How to

Har du styr på (og plads til) affaldssortering?

Hvem

Alle - vi skal jo alle sortere vores affald 👏

Hvad

Affaldssortering - hvordan man gør 🤔

Hvor

I hjemmet og ikke blot under vasken 🏠

Vi skal jo sortere vores affald – det er ingen overraskelse. Alligevel kan affaldssortering stadig være lidt en udfordring for nogle, eller måske nærmere sagt: Det er nemt ikke at sortere sit affald. Uanset hvor rutineret en ‘sorterer’ og ‘kategoriserer’, så kan der være gode råd at hente.

Ved du hvordan, du skal sortere dit affald? Har du også plads til affaldssortering i hjemmet? De to ting er nemlig alfa og omega, når det gælder affaldssortering. Organized guider dig i dette blogindlæg til at skabe de bedste muligheder for affaldssortering i dit hjem.

2. Hvordan sorterer man affald?

Sortering er jo barnemad for enhver fellow organizer – vi er jo mestre i at sortere og kategorisere. Det er egentlig også blot det, man skal, når det gælder affaldssortering. Inden du går i gang med at sortere affaldet på livet løs, så lad os lige finde ud af, hvilke kategorier du skal have (det er jo ikke alt man kan sortere i farver 🙈).

I den kommune du bor i findes der et antal forskellige kategorier for affaldssortering, og de er faktisk ikke helt de samme fra kommune til kommune. Det er derfor smart først at finde en affaldssorteringsguide fra din kommune. Du kan eksempelvis se hvilken affaldssortering København har på deres side.

Når du først har fundet ud af, hvor mange kategorier, du skal sortere i, så er du klar til næste trin.

3. Hvor skal din affaldssortering være?

Det er lidt forskelligt, hvor i hjemmet vi har vores affaldssortering.

En del har plads til affald under vasken, men for mange andre, så fylder vandrør og opvasketabs hurtigt den plads, og så må skraldeposerne altså finde et andet sted at bo.

Et andet populært sted er i en skraldespand uden for skabene i køkkenet. Det vil sige en fritstående skraldespand eller to, hvor der er plads til affaldssortering i.

Der er faktisk også en del, der ikke har deres affaldssortering i køkkenet men derimod i garagen, bryggerset eller lignende.

Når du skal finde det rigtige affaldssorteringsystem, så er det vigtigt at tage placering med i dine beregninger. Det er dog en god idé at have sin affaldssortering der, hvor affaldet opstår – og det er som regel i køkkenet 💁‍♀️.

4. Hvordan vælger man det rigtige system til affaldssortering?

Hos Organized er vi eksperter i opbevaring og organisering, og vi har selvfølgelig også gode råd til affaldssorteringen! Den rigtige opbevaring (affaldsspand) har nemlig stor betydning for, hvorvidt affaldssorteringen bliver et hit i hjemmet.

Hvad skal du have med i overvejelserne, når du vælger affaldssortering? Lad os gennemgå dem sammen 💪.

Affaldssortering i din kommune

Hvilke kategorier, der skal være plads til i din affaldssortering er et af de vigtigste punkter. Et godt system, er nemlig et, der rummer alle kategorier, så pap eller metal ikke skal have en uofficiel plads i en pose under vasken eksempelvis. Det kan være fristende at vælge en nem og hurtig løsning, men på sigt bliver du langt mere glad for at finde det rigtige system fra start.

Besøg derfor din kommunes hjemmeside, hvor du kan læse mere om affaldssortering, der hvor du bor.

Dine behov

Elsker du bare dåsetomater, og spiser dem hver dag? Er du glad for at handle på nettet, og får du sendt en masse pakker hjem til dig hele tiden? Hvem vi er og vores hverdag har stor betydning for, hvad der ender i skraldespanden. Ham med dåsetomaterne skal i hvert fald have god plads til metal og shopperen skal have en fast plads til papkasser 📦.

Overvej nu hvilke typer af skrald, som du producerer og i hvilke mængder.

Hvor har du plads til affaldssortering?

Har affaldsposen altid bare været under vasken hjemme hos dig? Så er det jo en vane, som kan være svær at gøre op med selv om der efterhånden ikke er plads til et helt affaldssorteringssystem under din vask.

Tænk derfor på, hvor du gerne vil have din affaldssortering – både hvad der er muligt, og hvad du foretrækker.

Et tip til dig, der ikke har plads under vasken er at hænge din affaldssortering op på væggen. Det kan du blandt andet med det flotte affaldssorteringssystem fra Recollector, som kombinerer funktion med æstetik 😍.

Funktionalitet

Kan en skraldespand noget? JA! Ikke alle affaldsspande er ens, og der er stor forskel på, hvad de hver især har at tilbyde.

Lad os gennemgå nogle af de punkter, som kan have stor betydning.

  • Er det nemt at komme til? Lukkemekanismen kan have stor betydning for, om designet er nemt at bruge. Derudover kan affaldssortering også hænges op på væggen, hvis du ikke vil/kan bukke dig efter et system under vasken eller på gulvet.
  • Kan man let tage affaldet med ud? I affaldssortering som det fra ReCollector kan du tage spanden ud frem for at bruge poser. Der er endda håndtag, så det er let at bære ned.
  • Er der labels på din affaldssortering? Det gør det nemmere for hele familien (og gæster) at sortere affaldet korrekt.

Hvad skal du overveje, når du vælger et affaldssortering system?

Vi har jo gennemgået de forskellige punkter sammen, men lad os lige opsummere: tilgængelighed, kommunens kategorier, størrelsen, dit behov (og produktion af skrald), placering i hjemmet samt labels.

Når du har taget stilling til alle de forskellige punkter, så er du klar til at vælge dit nye affaldssorteringssystem 💃.

Bliv inspireret!

Se vores forskellige løsninger af affaldssortering her