Hvad er The Organized Lifestyle? Mest af alt er det jo et begreb jeg har fundet på – sammen med mit skønne Team Organized – som egentlig bare handler om, at prøve at få ens opbevaringsløsninger til at arbejde for én, så man kan gå gennem livet med færre afbrydelser. The Organized Lifestyle er både en proces og et mindset, og det er noget der kræver tilvænning. Det kræver at man bryder med dårlige vaner og skaber nye vaner – og at man justerer sine systemer, så de bliver mere effektive. ✨
The Organized Lifestyle er det, du opnår, når du bruger Organized Metoden til at organisere dit hjem. Men det er også alle de små ting, du gør i din hverdag, for at opretholde systemet. 💪🏻
De små handlinger, som giver dig mere overblik og ro i hverdagen. Her får du en liste af 10 små justeringer, som nemt kan nås i hverdagen, og som hjælper dig med at undgå rod og kaos. 🌸
1. Lav en daglig “planner”/to do-liste
Du har måske nok en ret god idé om, hvad du skal de fleste dage. Stå op, gå på arbejde, komme hjem og lave aftensmad. Ok, det er ikke så svært at huske – men der er jo faktisk tid til en del mere i hverdagen, hvis du tænker over det. Hobbyer, træning, aftaler og den slags er nogle af de fritidsaktiviteter, der ikke kun kræver energi, men også giver energi. En daglig to do-liste kan hjælpe dig med at nå alle de ting, der ikke bare kører på autopilot – ja, du kan faktisk med fordel putte “ring til mor/far/veninde” på din to do, for at sikre, at du faktisk får det gjort. For mange af os kender nok det med, at vi primært får gjort dét, vi skal, i hverdagen – selvom vi gerne ville nå lidt mere. ✨
En kalender er oplagt til to dos - Marlene 2025 har plads til både daglige og mere langsigtede to do-lister.
Shop Marlene - Kalender 2025En mindre notesblok kan selvfølgelig også gøre det. 🌸
Shop Marlene - Notesblok2. Ryd op i din håndtaske
Den her er ret konkret, og tager faktisk ikke så lang tid – og alligevel kan man jo tage sig selv i at springe let og elegant henover, selvom ens taske måske vejer dobbelt så meget som den burde, hvis man faktisk fik ryddet ud og fjernet de ting, der ikke behøver ligge der. Måske har du også prøvet at gå rundt med dine vinterhandsker en hel sommer, før du opdagede, at de lå i tasken – og den plads kunne man jo godt have brugt på noget andet. 🙈
3. Få ryddet ud i mailindbakken
Her er der lige en “orker” – men du ved jo også godt, hvor fedt det er, når det er gjort. Hvad enten du åbner alle dine mails, lige så snart du får dem, eller du lader dem stå uåbnede hen, så er det altså bare lækkert at få slettet eller arkiveret alle de mails, man ikke lige havde tid til at åbne. Mens du er i gang, kan du jo afmelde dig fra de nyhedsmails, som du ret tydeligt kan se, du ikke får læst. 💁🏻♀️
4. Tøm ud i køleskabet
Det her skal jo bare gøres af og til. Halvtomme glas med sennep, en pakke pålæg, der er gået på dato, indtørrede kartofler – ok, jeg ved selvfølgelig ikke, hvad der gemmer sig i dit køleskab. Men gør du? Indfør en ugentlig oprydning i køleskabet, så du kan sikre dig, at pladsen rent faktisk bliver brugt effektivt. Og mens du er i gang, kan du jo organisere med vores favoritter til køleskabet. 💪🏻
Indret køleskabet mere overskueligt med skønne Cajsa. ✨
Shop Cajsa - PlastkasserNogle gange skal man tage en kontordag med hjemme-PC'en. 🖥️
Shop Marie - Opbevaringskasser5. Brug meal-prepping til at få mere tid i hverdagene
Den her rimer ret meget på “tøm ud i køleskabet” – for du finder jo måske nogle madvarer, der skal bruges sådan ret snart, når du rydder ud i køleskabet. Lav en madplan eller mealprep til den kommende uge, så du kan spare lidt tid i hverdagen. Hvis du er ultra-cool til planlægning, kan du jo koordinere indkøbene, så du også sparer en masse ture i supermarkedet. 🏆
6. Sæt det ikke væk – sæt det på plads
Det her er mere en over-all vane, som man kan arbejde med. Det handler om, at du i stedet for bare at sætte ting fra dig, med fordel kan sætte dem på plads med det samme. Altså hvis du står med en trøje i hånden, som du har besluttet dig for, du ikke skal have på, er der ingen grund til at lægge den ovenpå kommoden, for så senere at lægge den ned i skuffen. Læg den i skuffen med det samme – så sparer du faktisk dig selv for lidt oprydning! Det kræver tilvænning, men det er mega-effektivt. 💞
7. Læg morgendagens outfit klar aftenen før
Kaotiske morgener kender de fleste. Det kan faktisk give en dårlig start på dagen, hvis du starter med at have outfit-krise – så hjælp dig selv ved at lægge dit outfit klar aftenen før. Jeg synes faktisk det hjælper på to planer: Først og fremmest skal du ikke bruge tid på at finde og sammensætte dit outfit. Men den anden ting, som virkelig hjælper mig, er at jeg ikke får tøjkrise, fordi jeg ved, der er en plan, hvis det giver mening. Jeg tager simpelthen bare planen på uden at tænke kritisk over det. Det har elimineret en del tøjkriser fra mit liv. 😅
Gør klar til ugen med lidt lækker mealprep. 🍅
Shop Luna - MadopbevaringHæng morgendagens outfit klar på en bøjle, så du let kan hoppe i tøjet. ✨
Shop Rebecca - Knagerække8. Ryd op i mapperne på computeren
Har du egentlig taget et kig på dokumenterne på din computer for nylig? Det sker måske ikke så ofte, men så meget desto vigtigere er det, at det er nogenlunde til at finde de vigtige dokumenter eller billeder. Foretag en decluttering af din computer, og hvis det virker overvældende, kan du starte med én mappe ad gangen – det er bedre at komme i gang, end at droppe det helt, fordi det tager for lang tid. 👩🏻💻
9. Ryd op i billederne på din telefon
Vi tager rigtig mange billeder, og det er jo fedt, at det er blevet så nemt at forevige sine minder – men føler du også nogle gange, at der måske ligger lige nok billeder af den samme fantastiske pastaret, som du lavede i tirsdags, på din telefon? Ryd ud i billederne, og igen, hvis det virker overvældende, så start med én måned, og læg en langsigtet plan for projektet. 🖼️
10. Gør “små-rent” i løbet af ugen
Hvem kender ikke den kæmpestore rengørings-freakout, man kan blive ramt af om søndagen, så man ender med at bruge hele dagen på at gøre rent i alle afkroge af hjemmet, og ender så absolut afdasket på sofaen om aftenen, hvor man ikke orker mere, og man faktisk har brug for en weekend mere til at komme sig? Jeg har indført små mikro-rengøringer, som gør det meget nemmere at undgå det. F.eks. kan man sagtens lige tørre overfladerne af på badeværelset med en rengøringsspray, eller pudse vinduerne i stuen på en torsdag – alt sammen i den fredelige og afslappende weekends tjeneste. 🌸