Søg efter produkter

close

Organizing

Læg Organized under juletræet: Julegave ideer til venner og familie

Mangler du en julegave til ham, der bager eller en julegave til hende, der elsker makeup? Vi har samlet unikke julegaveideer til venner, familie og alt derimellem. Bliv inspireret til at købe den bedste gave til dem, du holder af.

Hvad skal jeg give min kæreste?

Det er jo lidt skørt, at det ofte er dem, vi holder så meget af, der er svære at købe gaver til. Det kan være din kæreste, mor, veninde og så videre, der er svære at finde noget til.

Hvis du er på udkig efter den perfekte gave til en du holder af, så tænk på 1) Hvad kan de godt lide at lave, 2) Hvilke ting, materialer, værktøjer de bruger til det og 3) Kunne jeg give dem noget, der gør det nemmere at gøre det, de holder af.

Hvis du tager udgangspunkt i deres interesser, hobbyer eller lignende, så viser du både kærlighed og omtanke.

Hvad kan de lide at lave?

Vi har samlet en liste med julegaveideer, der tager udgangspunkt i en række forskellige interesser. Se listen med de forskellige bud herunder. Du finder helt sikkert noget til dine søskende, forældre, venner – måske endda dig selv 😉
Beauty loveren – julegaveidéer til hende, der elsker makeup og hudpleje

Turntable til hudpleje

Leder du efter en julegave til hende eller ham, der går op i hudpleje, der har både en morgen- og aftenrutine med eksfoliering, serum, fugtighedscreme, olier med videre? Hudpleje har ofte en del trin, så de har nok en del produkter i skabet.

Vil du gerne forkæle dem og gøre det ekstra lækkert at rense, fugte og pleje huden? Så er et turntable med rum perfekt! De forskellige trin kan nemlig stå i rummene, så de er nemme at gennemgå.

Turntables er desuden super lækre, fordi de viser alle deres yndlingsprodukter frem i en lille karussel. Det er den perfekte gave til ham eller hende, der elsker at passe på huden og at kunne se sine serummer, olier, sæber og så videre. Giv dem den lækre salonfølelse, som de kender fra deres ansigtsbehandlinger.

Se vores turntable lige her.

Skuffeinddelere til makeup

Har din kæreste altid overtaget hele badeværelsesbordet med pudder, mascara og makeupbørster? Ligner det altid en eksplosion af glimmer og farver, når de tager i byen? Så mangler makeuppen formentligt intuitive pladser.

En del opbevarer deres makeup i en toilettaske, hvilket er en fin løsning … når man er på farten. Hvis du gerne vil glæde kvinden eller manden i dit liv, så giv dem en skuffe 😍 I den kan al makeuppen ligge pænt og nydeligt, og så kommer det forhåbentligt også på plads igen efter brug.

Forestil dig bare, hvor glad kæresten bliver, hvis du har organiseret skuffen for dem med skuffekasse i træ, lagt makeuppen derned og sat en lille sløjfe på. Kæresten kommer uden tvivl til at elske det.

Se vores udvalg til skuffeinddeling her.

 

Skuffeinddelere til morgen- og aftenrutinen

Giv badeværelset et ansigtsløft. Har dig og kæresten snakket om et nyt badeværelse og fået koldsved af priserne? Den perfekte julegave til konen, kæresten eller andet kan snildt være en omgang reorganisering frem for renovering.

Er jeres badeværelse fyldt med skønhedsprodukter? Så er det perfekt med ny opbevaring (uanset om det er til ham eller hende). Disse lækre trææsker til skuffeinddeling er perfekt til hende, der har et hav af pleje-, stylings- og skønhedsprodukter. Det er også perfekt til ham, der lever med hende 😜

Det er dog ikke kun par, der kan give disse skønne skuffekasser i træ til hinanden! Har du en veninde, der har en rodet beautyskuffe? Så send hende en sød tanke, og forær hende noget, der bliver en fantastisk del af hendes hverdag.

 

Julegave til den kreative

Garnentusiasten

Kender du en af de mange personer, der fik sig en ny hobby under pandemien? Der kom for alvor gang i strikkepindene, og sweaterproduktionen har også båret en del frugt (flere i Team Organized har fået strikket en). De rødglødende strikkepinde er kommet så hurtigt ind i hjemmene, så de måske ikke engang har nået at få en plads.

Køb den perfekte julegave til hende eller ham, der har fået de kreative sysler ind under huden: Køb et hjem til den nye hobby.

Det kunne eksempelvis være et matchende sæt af et lille skuffedarium og en opbevaringskasse. Så er der nemlig sørget for både plads til garn, strikkepinde og deres yndlingsopskrifter fra PetiteKnit.

Se den elegante opbevaring til hobbyer her.

 

Julegave til den kreative person

Kunne du godt tænke dig, at forære noget meningsfuldt til personen i dit liv, der elsker at nørkle med smukke kreationer som scrapbooking, papirklip, perleplader eller lignende? Giv dem overblik og muligheden for at opbevare deres værktøjer og materialer på en god måde. Så kan de nemlig lade inspirationen løbe af med sig, når hele kreastationen står klar til mesterværker og skøre påfund.

En ruminddelt opbevaringskasse lader dem gribe lige netop den pompon, perle eller lås, de skal bruge mens de arbejder. Hvis de har en del værktøj, papir eller større ting, så se hele serien af elegante opbevaringskasser i et lækkert omslag af præget papir.

Så er du også sikker på at få lækre hjemmelavede fødselsdagsgaver, julegaver og så videre fra den nye kreative station.

Se den smukke opbevaringskasse med 12 rum her.

Julegave til ham eller hende, der elsker at kokkerere

Julegave til ham med god smag

Vi kender alle amatørkokken, der står i køkkenet og tryller de mest fantastiske smage og retter frem gang på gang. Han (eller hun) skaber symfonier med hvid chokolade, blåskimmelost og hemmelige ingredienser. Det er altid en fornøjelse at blive inviteret til middag hos dem!

Hvis du gerne vil købe en god julegave til ham, der forstår at fyre den af i et køkken, så kunne et drejefad lige være sagen. Det er nemlig den perfekte makker i køkkenet, når det kommer til smag. Drejefadet kan nemlig stå på bordet ved siden af komfuret, og herpå kan lækre salte, olier og krydderurter stå klar til at skabe det perfekte touch til retterne.

Nå ja – grunden til at drejefadet er ge-ni-alt (!) er, at det snurrer, når man giver det et lille puf. Det gør det lækkert, legende og lidt ekstra fedt at svinge med piskeriset, når den trofaste følgesvend tager en svingom på bordet ved siden af.

Tryk her for at gå til det geniale drejefad.

 

Julegave til ham med udstyret i orden

Hvad giver man ham, der har alt? Noget at opbevare det i!

Kender du typen, der har ethvert køkkenredskab i bogen? Personen der har piskeris i samtlige størrelser og et hjerte, der banker for sovs. Så giv ham (eller hende) muligheden for at optimere opbevaringen af deres elskede værktøj. Det er nemlig lidt sjovere og mere spændende at være kreativ, når køkkenredskaberne blot ligger og venter på at blive taget i brug.

Skuffeinddeling er en perfekt gave til det kulinariske geni, da de fokusere på at trylle lækre retter frem, når udstyret er i orden og organiseret.

Se vores udvalg her.

Julegaveide til surdejsnørden

Det var ikke kun strik, der blev yderst populært i starten af 2020. Surdej var pludseligt på alles læber – bogstaveligt talt. Surdej er også drønlækkert (jeg klager i hvert fald ikke over at kende nogle af dem, der stadig bager på livet løs).

Vil du gerne give surdejsnørden en god gave? Eller kender du en, der ikke har fået startet en op endnu? Giv dem et sæt til starteren (hvis ikke du selv kender til surdej, så kommer der lige en hurtig ordforklaring: Starteren er den der blanding, der ofte står fremme og lugter lidt af øl). 

En god pakke som julegave til ham eller hende, der står for de lækre brød kunne derfor være en opbevaringsbøtte til starteren, to til melet og et par skeer, så det er nemt at fodre den.

Find de smarte bøtter og skeer på Organizeds webshop.

Det er tanken, der tæller

Jovist, men det er altså også rart at kunne glæde sine nærmeste med en betænksom og velovervejet gave. Det kan bare være svært at købe gaver til personen år efter år. Det kan derfor være fint, at du netop viser, at du kender dem med nogle af julegaveideerne fra denne liste.

Er den du leder efter en gave til ikke lige en af typerne her på listen? Så tænk på, hvad de godt kan lide at lave i stedet. Hvad kunne de have brug for? Gå eventuelt ind på Organized og se om der ikke skulle være noget, der er helt perfekt til dem (eller dig selv 🙌).

 

Er det første gang, du er her?

Dejligt at møde dig!

Vi er Organized, og vi elsker at organisere og skabe funktionelle løsninger. Vi har alt til dig, der vil organisere hjemmet, arbejdspladsen eller noget helt tredje.

Følg os også på sociale medier, hvor vi deler tips og tricks til organisering af forskellige rum i hjemmet. P.S. der er så mange satisfying organiseringsbilleder og videoer derinde – du vil ikke blive skuffet!

Eller, find vores overskønne produkter i vores webshop (den er også overskøn, hvis vi selv skal sige det).

Gå til Shoppen