Søg efter produkter

close

Organizing

Sådan pakker du nytårs- og julepynt væk, så det er klar til næste år

Et nyt år er startet, og her i Team Organized betyder det, at vi så småt er begyndt at planlægge nye organiseringsprojekter, som skal udføres i 2024! Det første projekt vil for de fleste være ret indlysende – at få pakket julepynten og nytårstingene væk på en ordentlig måde, så vi kan blive klar til hverdagen og selvfølgelig passe godt på dem, til de skal bruges igen. 🎊

Julen og nytåret er en speciel tid, hvor vi slapper af og hygger med familie og venner. Derfor kan oprydning og organisering hurtigt falde lidt i baggrunden i juletiden, og det er selvfølgelig helt ok – vi kan ikke bruge 100 % af vores vågne timer på at organisere. 🙈

Til gengæld er starten af januar og hverdagens tilbagevenden en super god mulighed for at se sig omkring og få styr på de første organiseringsprojekter, der skal udføres i 2024. Og noget af det første, man får øje på, er selvfølgelig pynten fra julen og nytåret! 🎅

Tip 1: Rengør pynt og service, inden du sætter det væk

Okay, det her lyder måske ikke som det hyggeligste tip – og vi ved hvor fristende det er at skippe det! Men hvis du tager dig tiden til at vaske de fine champagneglas af, tørre julekuglerne og vaske småkagedåserne op, inden du sætter det hele væk, så gør du dit fremtidige jeg en kæmpe tjeneste. 🫡

Vi ved nemlig alle sammen, at man tit er ude i sidste øjeblik, når der skal pyntes og dækkes op til jul og nytår – så hvis dine ting er rene, allerede når du finder dem frem, sparer du en masse tid til næste jul. 🙌

I mange hjem bor det fine service, vi bruger til jul og nytår, et helt andet sted til hverdag. Måske bliver det kun brugt et par gange om året, og derfor giver det god mening at rengøre det, inden du sætter det væk. Så er det nemlig klar til brug ved næste store lejlighed! 🍽️

Tip 2: Giv hver kategori af pynt sin egen plads

Der er så mange forskellige kategorier af jule- og nytårspynt, at det kan give virkelig god mening at inddele dem i kategorier, når du pakker dem væk. De fleste af os bruger nemlig det samme pynt fra år til år, og det er så meget nemmere at holde styr på, hvor de forskellige ting er, når man har sorteret dem på forhånd. 🎄

Giv alle kravlenisser, julemandsfigurer, julekugler, lyskæder, bordpynt til nytår og meget mere en fast plads med inddelte opbevaringskasser. Det er ikke kun en fordel i forhold til at holde styr på kategorierne – det betyder også, at du kan nøjes med at tage den inddeler med fra garagen eller loftet, som du rent faktisk skal bruge, når du igen skal pynte op til jul. 🌸

Opbevaringsløsninger med inddelere er et kæmpe life hack til dig, der godt kan lide overblik og orden. Og de gør det altså meget nemmere at pakke jule- og nytårspynt ud, når tiden endnu engang er til det! Du kan nemlig snuppe én inddeler med ad gangen, når f.eks. træet skal pyntes eller kravlenisserne skal ud og kravle igen. 🎅

Tip 3: Gør det nemt at finde pynten frem igen med tydelige labels

Labels, labels, labels. Der er stort set ikke det sted i hjemmet, hvor de ikke kan bruges! Især til ting, som du sjældent bruger – f.eks. julepynten – er det en kæmpe hjælp til dig selv, hvis du bruger tydelige labels. 🎉

Det er nemlig ikke lige altid til at huske, hvilken kasse, man lagde julestjernen til træet henne – så giv kassen en label, der hjælper hukommelsen på gled til næste år! 🥂

"Hvor lagde vi nu julekuglerne...?" Det bliver nemmere at svare på dét spørgsmål, som dukker op næsten hver jul, når der er tydelige labels på alle kasser! Det er altså særligt praktisk, hvis kasserne står på øverste hylde i kælderen eller et andet sted, der er svært at komme til. 🙌

Nyt år = nye organiseringsprojekter

Har du også travlt med at få organiseret tingene her i januar? Det hører det nye år til, at vi tager et grundigt blik på vores liv og hjem, og tit opdager vi områder, der kan forbedres. Savner du inspiration til hvilke opbevaringsløsninger, der kan hjælpe dig til mere orden, så har vi heldigvis Danmarks største udvalg af organiseringsprodukter lige her på shoppen. Rigtig godt nytår fra Team Organized, og held og lykke med dine nye projekter! 🥳

Besøg shoppen