Søg efter produkter

close

Organizing

Derfor er vi vilde med Vi drukner i rod

Team Organized har selvfølgelig fulgt med i programmet, der hjælper helt almindelige danskere med at komme til bunds i rodet. Vi er vilde med organiseringsekspert Marianne Gammelgaards tilgang til projekterne, og de mange tips man kan samle op i løbet af programmet. 🧑‍🎓

Rod er en udfordring, mange kan genkende – det er tydeligt, efter det populære program “Vi drukner i rod” på TV2 er aktuel med sin anden sæson. Organisering og oprydning er selvfølgelig to emner, der har meget tilfælles, og derfor har vi også fulgt med i seriens afsnit. Her er de vigtigste pointer og tips, vi har taget med fra programmet. 💪

Den følelse, man får, når man ser dette før og efter, er følelsen af lettelse og afslapning. Derfor er organisering i hjemmet så vigtigt! ☀️

1) Orden i hjemmet = orden i hovedet

De deltagende familier har det til fælles, at de har givet op overfor rodet. Rod opstår selvfølgelig ikke over natten, men over tid – vi kender også selv til, at man i pressede perioder kan slippe tøjlerne på organiseringen. 🙈

Det er der absolut intet galt i – hjemmet kan ikke altid ligne et udstillingsvindue. Men det er ofte en ond cirkel, for rod koster overskud, og derfor avler rod mere rod. Hvis du kommer hjem til et uoverkommeligt oprydningsprojekt hver dag, slapper du simpelthen ikke af på samme måde. Derfor bliver det også sværere at komme i bund med oprydningen, jo mere det roder. 😞

Det er tydeligt, at de familier, der deltager i programmerne, er lettede, når eksperterne har været på besøg – for orden og overblik i hjemmet giver også ro til hovedet. 🤗

Åh, der er altså noget næsten meditativt ved at se ro blive til orden! Derfor elsker vi også at læne os tilbage i sofaen og se Vi drukner i rod. 🌻

2) Brug 50/50-princippet i din organisering

Vi er vilde med 50/50-princippet fra programmet! Det handler kort sagt om at familierne skal sortere 50 % af deres ting fra. Selvfølgelig er 50 % meget, hvis man i forvejen lever minimalistisk, så princippet fungerer ikke for alle – men for de fleste af os og for de deltagende familier giver det super god mening. 🙌

Det kan være en rigtig god idé at implementere princippet i dine egne organiseringsprojekter. Generelt anbefaler vi i Team Organized, at ethvert organiseringsprojekt tager udgangspunkt i en grundig sortering, også kaldet deep decluttering. 🗑️

Decluttering handler netop om at sortere de ting, du ikke får brugt, fra. Her har Marianne Gammelgaard en skøn huskeregel, som vi meget gerne vil give videre: “Dyr” er ikke en grund til at beholde, og “billig” er ikke en grund til at købe. Undgå at beholde ting, bare fordi de var dyre eller fordi du har fået dem som gave. Og tænk en ekstra gang, før du køber noget nyt – er det fordi, du faktisk har brug for det, eller er det bare en god pris? 💁‍♀️

Mange af os undervurderer, hvor mange ting vi faktisk har. For de er tit gemt væk i skabe og skuffer. Tag derfor det hele frem, når du skal sortere i tingene. 💪

3) Én ting ind – én ting ud

Et andet skønt tip, som vi gerne vil give videre, er reglen: “én ting ind – én ting ud”. Det handler egentlig bare om, at når du køber en ny ting, så skal du smide en gammel ting ud. Køber du en ny lampe, skal du f.eks. skaffe dig af med den lampe, den erstatter.  Køber du nyt sengetøj, skal du skille dig af med det slidte sengetøj, som du alligevel ikke bruger længere. 🦋

Det er selvfølgelig ikke alle ting, der skal direkte i skraldespanden – mange ting kan sælges eller sendes til genbrug. Pointen er dog, at du gør en indsats for at holde orden i dit hjem, selvom du selvfølgelig også skal have lov til at anskaffe dig nye ting. ♻️

RYD OP er fuld af gode råd til oprydning og organisering. ☀️

Du finder masser af inspiration, når du bladrer bogen igennem. 🥰

Få Marianne Gammelgaards hjælp i dit eget hjem 🤩

Vi synes, at Vi drukner i rod er et genialt program. Det viser nemlig, at alle kan rydde op. Alle kan miste overblikket af og til, men man kan altid komme tilbage og få overblik igen – selvom det nogle gange kræver en hjælpende hånd. Og det er programmet helt fantastisk til – også som seer får man nye idéer til, hvordan man kan indrette sit hjem. 💡

Hvis du vil have flere af Marianne Gammelgaards geniale metoder ind i dit hjem, så har vi gode nyheder – vi har nemlig fået Mariannes bog, RYD OP – Få styr på dit hjem og ro i dit liv på shoppen! 🤗

Bogen er fuld af guides, som er nemme at bruge og implementere i dit hjem. Så hvis du elsker organisering, så vil du helt sikkert hurtigt få den læst – men de gode råd fra bogen vil du huske længe! ☀️