Søg efter produkter

close

Organizing

Organiserede adventsgaver til den søde juletid

Endelig er det blevet tid til at hænge lyskæder op, købe juleslik og pakke gaver ind igen. 🎁 Vi kan faktisk næsten ikke vente til det rent faktisk bliver jul med at pynte hele hjemmet op, og heldigvis er der masser af muligheder for at tyvstarte på julestemningen – for eksempel adventsgaver! 🙌

Adventsgaver er en super hyggelig tradition, som mange dyrker – veninder giver veninder gaver, forældre til børn, og partnere giver hinanden. Mange bruger det som en slags countdown til juleaften, hvor den store familiefest løber af stablen. ✨

Vi elsker adventsgaver her i Organized, og vi véd at mange af jer elsker vores små organiseringsprodukter, så derfor har vi samlet vores bedste gaveidéer i det her indlæg. 🎅

Du kan finde noget til både den planlæggende type, dåsecola-elskeren, den smykkeglade type, og typen der går op i wellness. 🫧

Vi har allerede fundet gavepapir, gavebånd, tape og saks frem, så vi kan pakke adventsgaverne pænt ind. 🙈

Der er ikke noget bedre end at få gaver - det skulle da lige være at give! 🎁

Adventsgaven til det helt store sneakerhead

Nogle mennesker har et helt specielt forhold til deres sneakers. For dem kan et par sko næsten have lige så høj værdi som et arvestykke – ja, for nogle er det faktisk en livslang investering. Der bliver flere og flere sneakerheads, og vi forstår godt fascinationen af de farverige og udtryksfulde sko. 🏃‍♀️

Når éns sko betyder så meget, giver det også rigtig god mening at passe godt på dem, og her er vores skønne Alexa altså bare en vinder. Det er nemlig navnet på vores serie af sneaker og shoe boxes, specielt udviklet til at passe godt på dine sneakers, samtidig med at du får overblik over samlingen. 👑

En genial adventsgave til et sneakerhead, synes vi! 👟

Adventsgaver til typen, der elsker søde sager

Kender du én, der har en velvoksen sød tand? Så vil de nok sætte pris på en gave, der falder indenfor den kategori. Og hvorfor ikke være lidt kreativt med gaven, så du ikke blot køber en håndfuld af personens yndlingsslik eller sodavand, men også pakker det ind i praktiske og organiseret opbevaring? To gaver i én, siger vi bare! 🙌

Vi vil gerne foreslå vores smarte Olivia dåseholdere, som du både kan få i en høj version med låg og en lav version uden – så der er til både det store og det lille sodavandsforbrug. Og hvem ville ikke blive glad for et glas fyldt til randen med deres yndlingsjulesmåkage? Vi har fyldt Magnolia med pebernødder til lejligheden, men hun er også god til at passe på chokolader og andre lækre sager. 😋

Adventsgaver til typen, der elsker accessories

Smykker og accessories er en klassiker, når vi skal give gaver, til dem vi holder af, men hvad egentlig med et hjem til smykkerne? De fleste vil selvfølgelig rigtig gerne passe på deres smykker, men har måske ikke fundet den rette opbevaring endnu. 🤔

Derfor er det en super betænksom gave at give til typen, der elsker smykker og accessories. Giv dem et smykkeskrin eller en bakke til accessories til natbordet, så de kan holde bedre styr på de dyrebare ejendele. 💍

 

Adventsgaver til den planlæggende type

Når julen nærmer sig, betyder det samtidig, at det nye år nærmer sig. Derfor begynder vi så småt at planlægge og se frem mod de spændende ting, der skal ske i 2024. Vil du give planerne form og struktur? Så giv en kalender i gave. 🗓️

En kalender kan virke som en simpel gave, men på mange måder er det den gave, der passer til alle. Hvem kan ikke bruge et sted at skrive alle sine aftaler ned? Du kan også investere i en familiekalender, som hele familien får glæde af. Eller hvis du kender nogen, der skal ud og rejse i det nye år, kan vores skønne Travel Journal være en rigtig god gave. 📕

Adventsgaver til typen, der elsker farverig indretning

Er der noget bedre end funktionalitet og farver? De skønne Aykasa-kasser er endelig tilbage, og de er altså også en oplagt gavemulighed til ham eller hende, der elsker organisering og systemer, men også gerne vil have masser af farver i hverdagen. 🎨

Kasserne er lette at samle, stable og flytte, så de er på én og samtidig et fleksibelt og stabilt system til opbevaring og organisering. Og så kommer de i så mange forskellige farver, at du helt sikkert kan finde yndlingsfarven til hvem end, du leder efter adventsgaver til! 🎁

Eller skal det være den fleksible “vælg selv”-løsning? 

Nogle gange er “frit valg på alle hylder” den bedste gave, man kan give. Kender du f.eks. nogen, der lige er flyttet hjemmefra, har fået nyt køkken eller noget helt tredje, der helt sikkert kræver organisering, så kan du hjælpe dem godt på vej med en gavebox eller et e-gavekort fra os i Organized. 👑

Giv en gave, der giver frit valg på alle hylder. 🙌

Husk, at selv en gavebox kan pakkes fint ind. 🤩

shop the look

Shop adventsgaver hos Organized