Søg efter produkter

close

How to

Sådan laver man en seasonal wardrobe

Kender du det, hvor du åbner klædeskabet, og så stirrer du ind på propfyldte hylder, der er helt uigennemtrængelige? Det hænder jo, at man får samlet sig en del tøj, for det er så lækkert at kunne udtrykke sig gennem outfits – det er der ingen tvivl om. Men der er jo også meget af tøjet, som kun bliver brugt visse dele af året (det er i hvert fald koldt at spankulere rundt i sommerkjolen i december, brrr). 🥶

Du behøver dog ikke få et større skab blot fordi din garderobe er stor – du kan nemlig opbevare noget af tøjet andre steder i hjemmet. Vi vil selvfølgelig ikke opfordre til, at du smider strømper i bestikskuffen i køkkenet. 🙈 Nej, der er tværtimod en simpel løsning, et system, der ikke blot giver dig mere plads i garderobeskabet, men faktisk også giver dig en garderobe, der passer bedre til årstiderne. Det hedder seasonal wardrobe eller sæsongarderobe på dansk.

I dette blogindlæg fortæller vi dig mere om, hvad en seasonal wardrobe er, samt hvordan og hvorfor man laver den. Læs med og bliv inspireret til at skabe en garderobe med bedre plads og mere overblik. 💯

Hvad er en seasonal wardrobe?

En seasonal wardrobe er en garderobe, der er afstemt til årstiden. Der indgår to pladser i en seasonal wardrobe: det der er fremme og det, der er, venter på at det skal i brug. Meningen er, at man har det tøj, som faktisk er i brug, lige i nærheden, mens resten af ens tøj er sikkert gemt væk et andet sted – det kunne f.eks. V´være på loftet, i et depotrum eller i garagen. . 💁‍♀️

En seasonal wardrobe er et system, hvor der regelmæssigt sker rotation, når  årstiderne skifter, da vores tøjbrug ændrer sig markant som vejret ændrer sig. 🌦️

Når du har pakket det tøj, der ikke bliver brugt, væk,  så er hylderne desuden knap så fyldte. Det gør det nemmere at finde det rette tøj og få fat i det. 😇

Brug stofkasser til det tøj, der er sat på hold - så sparer du plads på bøjlestangen! 🙌

Shop Silje - Stofkasse med låg

En stoftaske til de sko, du ikke bruger lige pt. er altså en genial opfindelse! 👟

Shop Lily - Skoopbevaring

Hvorfor laver man en seasonal wardrobe?

Der er flere gode grunde til at få gang i en seasonal wardrobe. Det handler især om: organisering med fokus på behov, tilgængelighed og overblik. 👀

En af de primære årsager til at lave en seasonal wardrobe er, at garderoben er helt in tune med dit behov. Dine behov ændrer sig nemlig i løbet af året: Det er sjældent at uldstrømperne bliver brugt i løbet af sommeren og modsat at shortsene bliver luftet i løbet af vintermånederne. 🙈 

 En seasonal wardrobe er også mere tilgængelig, fordi du får et mere overskueligt skab med mindre tøj i – det kan virkelig lette i hverdagen, at tøjet ikke står i spænd. Rod i skabet giver nemlig rod i hovedet, og det kan virkelig give en uorganiseret start på dagen, hvis du ikke engang kan få fat i det tøj, du gerne vil have på. 💘

Det bliver også nemmere at overskue, hvad der rent faktisk gemmer sig i garderoben. Det er meget nemmere at lede blandt 20 overdele i stedet for  50. Skærer du ned på, hvor meget der ligger i garderoben, så bliver det faktisk nemmere at finde noget at tage på. 

Brug jakkeposer som en del af din seasonal wardrobe. ✨

Shop Juno - Lang jakkepose

De passer godt på det fine tøj. ☀️

Shop Juno - Kort jakkepose

Hvordan laver man en seasonal wardrobe?

Er du blevet overbevist om at skulle til at have gang i en seasonal wardrobe? Så er du kommet til det rette sted – vi har nemlig lavet en nem  guide til dig, der gerne vil i gang med at skabe mere plads og få mere overblik over tøjet i garderoben.

Hiv i slideren

Skab en seasonal wardrobe i din garderobe

Lad os se at komme i gang!  Følg trinene i guiden herunder, og så er du snart klædt godt på til at have en imponerende seasonal wardrobe. 🧦

1. Start med at tage alt tøjet ud

Det første du skal gøre for at skabe et system er at lave et godt fundament. Den bedste måde at gøre det er at starte forfra. Tag derfor alt tøjet ud af garderoben, så du kan gennemgå hvert enkelt stykke. 🧥

2. Sortér tøjet i årstider

Når du inddeler dit tøj i årstider, er julesweateren selvfølgelig  ret nem at klassificere, hvor resten af tøjet måske er sværere. Det er der heldigvis råd for. 💡

3. Vask tøjet og gør det klar til brug

Nu hvor du har defineret hvad for noget tøj, der passer til de forskellige årstider, så er det tid til at folde det sammen og lægge det på plads i garderoben eller på ventepladsen. Inden vi når så langt, så er det dog en god idé at gøre tøjet klar. Det er nemlig rarest, hvis tøjet er friskt og lækkert, når det pakkes ned. 😇

Er der noget af tøjet, som er gået i stykker, har fået et lille hul eller mistet en knap? Så lap det og fix de små ting, inden du går videre. Lægger du blot tøjet væk med fejl og mangler, fordi du ikke lige kan finde motivationen til at hente nål og tråd, så gider du nok heller ikke, når du finder tøjet frem igen. 😅

Du har jo alt dit tøj foran dig, nu hvor du har taget det hele ud. Gennemgå og lav en bunke med det, som du bruger lige nu. Lav så en bunke med det, som du snart kommer til at bruge (når det enten bliver varmere eller koldere). Lav så en bunke med tøjet til om et halvt år og en med det, du næsten lige har brugt. Du burde nu have fire bunker med forår, sommer, efterår og vinter. 🌸

Er der tøj, der passer i flere af bunkerne? Så er det nok helårstøj (eller i hvert fald halvårstøj). Sortér de stykker fra, og lav en separat bunke til det. 🐬

4. Fold tøjet sammen

Du har defineret dine årstider og gjort tøjet klar til næste gang. Nu skal det så foldes, så det holder sig pænt til næste gang. 🥳

Hvis du gerne vil have en ekstra organiseringsguldstjerne, så kan du folde dit tøj, som vores organiseringseksperter gør det. Du kan eksempelvis se, hvordan man folder bukser. ⭐

5. Find den rette opbevaring

Tøjet er klar til at komme på plads. Her kan du gøre det super nemt ved at vælge ens opbevaring til hver årstid. Hvis du gør det, så kan du nemlig nemt bytte kasserne, der står fremme med dem, der står på ventepladsen, uden at det påvirker udtrykket. 🎶

Det er især skønt at have matchende opbevaring til garderoben, hvis det står fremme, så soveværelset ikke pludseligt ser anderledes ud blot fordi de tykke striktrøjer skal frem. 🧶

Et godt valg til opbevaring af tøj, der både er pænt og praktisk er Lily, som du kan få i flere farver og størrelser. Hun er nemlig super god til at passe godt på tøjet, så det ikke bliver beskidt mens det er pakket væk. Hun er ikke så høj, så hun kan nemt passe ind under de fleste senge, men Lily er også så fin, at du sagtens kan have hende stående fremme. Det er altså et perfekt valg til opbevaring, der kan byttes rundt, når tiden er inde til et switch i sæsongarderoben.

Du kan også bruge den skønne Avery til at passe på de sko, du ikke bruger lige nu. Hun er både åndbar og stabelbar, så du skal ikke være bange for, om skoene bliver sure! 👞

Og så er der selvfølgelig Carrie, den skønne stofkasse med låg, som kan passe på alt fra tøj til hobbyartikler, og så er hun superskøn at se på. 🤩

Carries søster, en skøn rumdelerkasse, kan faktisk også bruges til den sæsonopdelte garderobe – så kan du f.eks. sætte huer og vanter væk på en reol i depotet, når de ikke bruges. Og Marie kan bruges på præcis samme måde – hun har bare også et smart låg, så tøjet ikke bliver støvet. ✨

Du skal dog være obs, hvis du vælger en opbevaringsplads, som kan være udsat for fugt, som nogle kældre og lofter er. Hvis du er i tvivl om din opbevaringsplads er udsat for fugt, anbefaler vi ikke at du bruger vores opbevaringsløsninger i stof, da de ikke kan holde fugt ude. 💧

Brug ens opbevaring, så er det nemt at skifte ud når årstiderne skifter. 🍂

Shop Linea - Opbevaringskurv

Vakuumposer er et hack til dig, der vil passe godt på uldtrøjerne. ✨

Shop Maja - Vakuumposer

6. Labels på alle kasser

Du er nu efterhånden ved at være færdig med at lave dit system, så nu skal det lige have de sidste tilføjelser, inden det er køreklart. Her tænker vi selvfølgelig på labels. Du har jo netop lavet et system, der skal gøre det nemt at finde tøjet, hvilket labels også hjælper med. 🏷️

Sæt labels på hver kasse, så du ved præcis, hvad der er i hver kasse – det gør også rokaden nemmere, når årstiderne skifter. 🆗

7. Stil kasserne på plads

Du er nu klar til at stille den aktuelle årstidskasse og helårskassen ind i garderoben og de resterende årstidskasser i kælderen, på loftet eller hvor du ellers har lavet en venteplads. 👻

Så har du faktisk lavet en seasonal wardrobe! Byt blot rundt på opbevaringskasserne, når vejret begynder at skifte, og så er du klar til altid at være klædt godt på, når du forlader huset. ☀️

Gem skoene væk i en praktisk, stabelbar skokasse. 👟

Shop Avery - Skokasser

Eller smarte sneakerboxes, hvor du let kan se indholdet.

Shop Alexa - Sneakerbox

Et godt tip til sæsongarderoben: Brug vakuumposer

Hvis du gerne vil have, at det nedpakkede tøj fylder mindst muligt og samtidigt er beskyttet godt mod snavs og støv, så brug vakuumposer. 🌻 De holder nemlig både støv, fugt, og andre trælse ting ude. Det er super nemt at bruge poserne, og du kan få dem i masser forskellige størrelser på vores shop. Du kan faktisk også bruge dem, selv hvis du ikke har en støvsuger ved hånden – så skal du blot “mase” luften ud af poserne ved håndkraft. Det er ikke lige så effektivt, men det kan fungere i en nødsituation! 🙌


Vi elsker vakuumposer – se hvordan du kan gøre en dyne ganske lille her i videoen.
💪

Føler du dig inspireret?

Kunne du godt tænke dig at skabe mere plads i garderoben ved at lave en seasonal wardrobe? Hvis du gerne vil gøre det nemt at skifte tøjet mellem årstiderne, så find opbevaring der er let at bytte rundt på. I entreen kan du med fordel have flere af den samme type kurv med henholdsvis sommer- og vinterartikler i – så kan du nemlig bare bytte rundt på dem, når tiden er inde.

Vi har også et stort lækkert udvalg af opbevaring til garderoben, som er ideelt til en seasonal wardrobe. Se det hele i vores shop.

Besøg shoppen

Seasonal wardrobe

Produkter til at skabe den perfekte seasonal wardrobe