Søg efter produkter

close

Køkken accessories

Når du planlægger middagsselskaber, fester og andre arrangementer, der kræver lækker mad, kan det være godt at skrive indkøbslister og to dos ned. Derfor har vi fundet det perfekte redskab: En personlig notesbog!

Vent venligst..

Vis filtre filter
Sorter efter filter

Filtrer

filter

Familie arrow

Farve arrow

Form arrow

Materiale arrow

Pris arrow

Størrelse arrow

Højde

Længde

Bredde

Sorter efter

filter

Sorter efter

Mere om køkken accessories

Organisering gør dit liv mere simpelt

Vores organiseringsunivers er baseret på en idé om, at organisering kan gøre dit liv mere simpelt. De fleste kan nok nikke genkendende til, at alting bliver lidt nemmere, når der ikke er rod i hverdagen. Når man nemt kan finde et par rene sokker i garderobeskuffen, og morgenmadsprodukterne står forrest i køkkenskabet, så går morgenerne noget nemmere. Organisering er en proces der er rettet mod de praktiske processer i vores liv, alle de ting, der får hverdagen til at fungere. Hvorfor kalder vi det en livsstil? Det gør vi, fordi det ikke er noget, der kommer af sig selv. Rod kommer jo helt af sig selv, hvis man ikke vælger organisering til. Så der er en bevidst proces, der handler om at finde ud af, hvad du gerne vil prioritere i dit liv. Når du har sat gang i den proces, kan du nemmere tage beslutninger om, hvilke ting du skal have omkring dig, og hvor de skal bo. Der findes ikke ét rigtigt svar – det er forskelligt for alle personer. I Team Organized går vi benhårdt efter at give dig redskaberne og mulighederne for at sætte den løsning sammen, som passer til lige præcis dig og din hverdag.

Indret dit hjem og dit liv, så organisering bliver lettere

Hvis du ofte oplever, at dit hjem blive rodet, lige så snart du er færdig med at rydde op, så vil vi først sige: Det genkender vi virkelig! Det er umuligt at komme rod 100 % til livs, men der er meget man kan gøre, for at ens systemer bliver mere robuste. Først og fremmest anbefaler vi altid, at du tager ét område i hjemmet ad gangen, i stedet for at gå i gang med alt på én gang. Det går man alt for nemt død i, før man er færdig. Vi har faktisk udviklet en metode til organisering, som alle kan bruge – læs mere om Organized-metoden herunder.

Planlæg dine organiseringsprojekter i etaper

Det kan godt virke som en ordentlig mundfuld at gå i gang med et organiseringsprojekt – og selvom Organized-metoden skaber struktur, kan de 7 trin også tage et stykke tid at komme igennem. Derfor anbefaler vi altid, at du udvælger afgrænsede områder, og at du planlægger langsigtet. Det er måske urealistisk at organisere hele køkkenet på én dag, så sæt i stedet en dag i 3 forskellige weekender af til projektet. Det giver dig også tid til at lade op i mellem dine organiseringssessioner, så du kan arbejde mere effektivt.

Organized-metoden er vejen til et mere simpelt liv

Organized-metoden består af 7 trin, som fører dig til et mere organiseret liv. Først skal du vælge et område – det kunne for eksempel være køkkenskabet, som du bruger til al din madopbevaring.

Trin 1: Tag alt ud. For at få overblik er det nødvendigt at tage alt ud af skabet. Du skal allerhelst kunne se alle tingene på én gang, så sæt dem for eksempel på en bordflade, hvor der er plads til alt. Trin 2: Sorter og declutter. Nu skal du vurdere, hvilke ting, du vil beholde, og hvilke, der skal ud. Når det gælder madvarer, kan en god hovedregel være, at de ting, du ikke har rørt i et halvt år, ryger ud. De ting, du beholder, skal sorteres i kategorier – f.eks. tørvarer, konserves, morgenmadsprodukter osv. Trin 3: Skab nye zoner. Måske skal hver hylde i skabet indeholde én kategori, eller måske skal flere kategorier bo sammen, hvis du ikke har uendeligt mange hylder. Trin 4: Vælg den rette opbevaring. Det her handler om de fysiske rammer, som du sætter ind i skabet – f.eks. kasser, opbevaringsglas, eller hyldeindsatser. Trin 5: Sæt labels på dine ting. Vi elsker jo labels, og bruger dem alle de steder, vi kan komme til – vores tørvarelabels er helt geniale til køkkenskabet. Trin 6: Sæt tingene på plads. Det er måske det nemmeste trin i processen, for du har jo allerede inddelt skabet i zoner og valgt opbevaring til dine ting, så nu kan du snart høste frugterne af din indsats! Trin 7: Vurder systemet. Dette trin handler om at lægge mærke til, om dit nye system fungerer. Det kan tage tid at vænne sig til, at tingene har nye pladser, så giv eventuelt dig selv et par uger med det nye system, før du vurderer det. Vi anbefaler, at du vurderer dine opbevaringssystemer hver 2.-3. måned, for vores behov ændrer sig jo løbende. Oplever du, at dit system ikke længere fungerer, skal du simpelthen bare starte forfra fra trin 1. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er “the organized lifestyle”?

The Organized Lifestyle er kort sagt det princip, vi har indrettet vores organiseringsunivers efter. Det er en livsstil, der handler om at indrette sit liv mere praktisk og bevidst – både på det fysiske plan i forhold til møbler og opbevaringssystemer, men også på det mentale plan i forhold til at holde styr på sine planer, to dos og ønsker.


Hvordan organiserer man sit liv bedre?

Organisering af fysiske ting virker måske meget lige til – du kan jo nemt flytte rundt på dine møbler, bytte om på skufferne i køkkenet eller indrette garderoben på en ny måde. Når vi taler om at organisere sit liv bedre, handler det mere om det mentale og om planlægningen bag de mange projekter – det handler om at strukturere sin tid bedre, at prioritere og arbejde hen i mod sine drømme. Derfor har vi også en række livsstilsprodukter, f.eks. de skønne notesbøger og kalendere, som du kan bruge til organisering og planlægning.


Handler organisering ikke mest om indretning?

Man kan godt sige at organisering i store træk handler mest om indretning. Men hvis du har prøvet at stå for et indretningsprojekt, så ved du også at det kræver planlægning, overvejelse og masser af logistisk sans at nå i mål med projektet. Vi synes altså ikke at man kan adskille indretningsdelen fra planlægningsdelen, når man efterlever “the organized lifestyle”.