Søg efter produkter

close

How to

Sådan holder du en skøn staycation i efterårsferien

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at det er blevet efterår – og dertil hører selvfølgelig efterårsferien. Hvis du også er så heldig at have nogle feriedage til gode i den kommende tid, har vi nogle idéer til geniale aktiviteter, der ovenikøbet er rimelig organized. 💁‍♀️

Ferie og organisering – nogle vil måske tænke, at det er modsætninger. Men ikke en ægte organizer! Vi i Team Organized er i hvert fald enige om, at vi ikke rigtig kan holde fri, hvis vi ikke føler os godt tilpas. Og især ikke, når vi holder ferien hjemme – hvilket er tilfældet for langt de fleste medlemmer af Team Organized. 🙈

Så hvad kan man så lave i ferien? Her er vores 3 bedste bud. 🦄

1. Treat yourself! Brug tid på at sætte en lækker hjemmespa op og self-care station i sofaen

Det er vigtigt at tage sig noget alene-tid, og i efterårsferien har man måske lidt ekstra tid til det. Hvis du har børnene hjemme, er tricket selvfølgelig at arrangere det til efter, de er lagt i seng. 😁🙌 

Skab en lille hjemmespa med et lækkert, varmt karbad – du kan tage det til næste niveau med en badekarsbakke fuld af dine yndlingsprodukter, godt læsestof og måske et glas af din yndlingsdrink. 🍸

Har du ikke et badekar, kan du sagtens stadig gøre lidt ekstra ud af det – sæt en hyggestation op ved sofaen, hvor du har alle dine yndlingsmagasiner, en skål lækre snacks og selvfølgelig en mobilholder, så du ikke selv behøver holde mobilen! 💪

Der er masser af muligheder for hyggestunder, så gør et område klar - f.eks. sofaen med masser af godt læsestof og en dejlig kop te. 🍵

Eller badekarret med lækre produkter og en god bog. ☀️

2. Gør plads til nye kastanjedyr og tegninger i børnenes krea-område

Står din efterårsferie i skolebørnenes tegn? De små poder kræver jo noget aktivering, men heldigvis er efteråret en årstid, der indbyder til masser af udendørs aktiviteter og kreativ leg med f.eks. kastanjer og blade. 🎨

Tag en gåtur i skoven og saml nogle af de fine sager, som falder til jorden, op – børnene er vilde med for en gangs skyld at få lov til at fylde en pose med de ting, de finder. 😅 Når I kommer hjem, kan I lave kastanjedyr, lave flotte aftryk af nedfaldsblade, eller male grankogler i flotte farver – kun fantasien sætter grænser. Og skal hyggen lige have et ekstra nøk opad, slutter man selvfølgelig af med varm kakao! 🍫

Der kan selvfølgelig opstå et klassisk problem, hvis der ikke er plads til børnenes nye kunstværker. 🙈 Her, ligesom alle andre steder, anbefaler vi Organized-metoden

En vigtig del af vores metode er nemlig, at du jævnligt genbesøger de enkelte områder i dit hjem, med henblik på at fjerne ting, du ikke længere bruger. Det kan i den grad også bruges på børneværelset, og vi anbefaler at du genbesøger området med 1-2 måneders mellemrum for at rydde ud i f.eks. tegninger og andre kreative projekter, som hurtigt kan formere sig. 🦄

Du behøver ikke nødvendigvis at smide tingene helt ud – vi har nemlig masser af tips til, hvordan du gemmer børnenes kreasager. F.eks. den geniale Marie arkivboks, hvor du kan notere navn og dato på hver enkelt tegning, så de nemt kan findes frem igen. 🌟

3. Giv kaffestationen et ordentligt løft med dine favoritter

Uanset om du er kaffe-, te- eller varm kakao-drikker, så kommer vi ikke udenom, at det er sæson for de dejlige, varme drikke! Derfor er det også tid til at genbesøge dit kaffesetup. ☕

Der er nemlig meget at vinde ved at organisere sin kaffestation efter den måde, den rent faktisk bliver brugt. Har du f.eks. kaffebønner i et skab langt væk fra kaffemaskinen? Skal du krydse køkkenet for at få fat i en kaffekop? Det er jo egentlig ikke suuuper smart – og slet ikke nemt at forklare gæster, der bare gerne vil hjælpe dig med at gøre kaffen klar. 🙈

Så hvad enten det er dit forbrug af kaffebønner, tebreve, Nespressokapsler, kaffefiltre, kopper, sirup eller honning, der kommer til at stige i den kommende tid, så kan du altså vinde meget overblik ved at samle tingene ét sted i køkkenet.  🧣

Savner du en mere udførlig guide, så har vi faktisk lavet én til dig – læs med her. ✨

En dejlig varm kop kaffe - det er der altså ikke meget, der kan slå. Det skulle da lige være en velorganiseret kaffestation! 🤩

Der skal selvfølgelig også være plads til tedrikkerne. ✨

Rigtig god efterårsferie fra Team Organized!

Hvis du skulle have ekstra tid til at organisere i ferien, har vi i øvrigt en masse gode guides til de forskellige områder af hjemmet. Læs videre herunder. 👇