Søg efter produkter

close

How to

3 tips til opbevaring af udklædning, der sætter gang i fantasien

“Kan du gætte, hvem jeg er? Kan du gætte, hvem jeg er?” Sådan lyder det rundt omkring i Danmark hver februar, når fantastiske prinsesser, seje dyr og farverige superhelte fejrer fastelavn – og igen til oktober, når det er Halloween. Børn (og voksne) trækker i sjove kostumer inden festen. Men hvad gør man egentligt med udklædningen når festen er slut?

Har du børn, så vil de nok gerne have gang i udklædningstøjet mere end blot én gang om året. Fantasifulde børn kan heldigvis nemt klæde sig ud som deres yndlingsfigurer hele året rundt – specielt, hvis deres udklædningstøj har en god fast plads.

Hvor er det bedste sted til opbevaring af udklædning?

Det kommer lidt an på et par få ting: Hvor ofte er udklædningstøjet i brug? Hvor nemt er det for barnet at komme til? Hvor meget udklædningstøj er der? 

Herunder folder vi overvejelserne ud, så du også kan træffe den helt rigtige beslutning, når du vælger opbevaring af udklædning.

Ovevejelse 1: Hvor ofte er udklædningstøjet i brug?

Hvis dit barn springer direkte i dragekostumet eller nærmest lever i pirat vest og med klap for øjet, så er det helt sikkert en fordel, at det er nemt at komme til.

Overvejelse 2: Hvor nemt er det for barnet at komme til?

Tænk også over, om dit barn kan komme til det. Én ting er, at have det på børneværelset, men en anden er, om den lille overhovedet kan nå det. Hvis du har en helt lille spirrevip, så skal det helst være så tæt på gulvet som muligt. Er de lidt større, så kan det sagtens komme længere op i højden.

Overvejelse 3: Hvor meget udklædningstøj er der?

Har dit barn kastet al sin kærlighed over en enkelt figur fra sin yndlingsfilm (måske den vanvittigt populære isdronning)? Eller har de kostumer til hver af bondegårdsdyrene, et helt kongerige og et par superhelte?

Inden du vælger opbevaring af udklædning, så overvej, hvor meget udklædningstøj, der faktisk er. Der skal jo være plads til det hele – og til de næste mange års Fastelavn.

3 gode tips når du vælger opbevaring af udklædning

Nu har du gennemgået de første overvejelser, og du er faktisk klar til at gå videre og vælge opbevaring af udklædning. Vores organiseringseksperter har i samarbejde med utallige farlige vampyrer, skønne prinser og seje isdronninger (samt forældre) udviklet 3 lækre tips, så du kan finde den helt rette opbevaring af udklædning.

Udklædningstøjet kan med fordel hænges på knager i garderobeskabet.

Køb Gunilla - Børnebøjler

Med et tøjstativ i børnehøjde er det nemt at sætte gang i udklædningsfesten. 💫

Køb My - Tøjstativ til børn

Tip 1: Hæng kostumerne op

Hvis dit barn ikke har så meget udklædningstøj, men til gengæld knuselsker sine tre kostumer, så kan en knagerække eller knager være en god løsning. Kjoler, dragter og kostumer er nemlig ikke kun opbevaret, men hænger også og pynter og spreder glæde. Hvis du vælger denne løsning, så kan du vurderer om der løbende bliver behov for mere plads – så er individuelle knager nemlig gode. Her kan du løbende tilføje flere, og dermed lade samlingen vokse.

Et tøjstativ til børn er også en genial løsning. På knagerækken kan udklædningstøjet hænge på bøjler, så det er nemt at se de forskellige kostumer. Her er det en fordel at anvende børnebøjler – de passer nemlig perfekt til børnestørrelser.

Hvis dit barn bruger udklædningstøjet ofte, kan det med fordel bo i fine kurve på gulve. 🌸

Shop Lulu - Foldbar kurv

Du kan også bruge fine stabelbare kasser, der giver et dejligt naturligt udtryk. 🪵

Shop Carmen - Stabelbare kasser

Tip 2: Put kostumerne i kurve eller kasser på gulvet

Har du et lille barn eller blot et barn med en gevaldig samling af udklædningstøj? Så er en stor fletkurv perfekt at have det hele samlet på gulvet, så selv de mindste kan være med – også lillebror! De fine Lulu-kurve fås både med motiver og farverige kvaster, som er også en sjov del af legen. Du kan også vælge nogle af vores kønne trækasser, som er perfekte til opbevaring på børneværelset – og med deres tidsløse design er de også en investering for livet, som du kan fortsætte med at bruge til andre projekter, når børnene engang er vokset ud af udklædningstøjet.

Kostumer og udklædning kan også opbevares i rumdelerkasser - det er smart til søskendeflokke, der har meget på legeværelset. 🍂

Tip 3: Brug en rumdeler til udklædningstøjet

Hvis dit barn har den største samling af udklædningstøj på hele vejen og måske en lovende skuespillerkarriere foran sig, så kan en hel rumdeler være godt til at rumme de mange kostumer.

Kasser til rumdeler til børn kommer også fra Pixie-serien, der er fyldt med forunderlige dyr, og de bliver hurtigt dit barns bedste opbevaringsvenner. Du kan nemlig få en rumdelerkasse, hvor der er en enhjørning, leopard eller bjørn på – så kan den magiske fe, det liansvingende junglebarn og Guldlok få en opbevaringskasse, der passer perfekt til dem.

Fordele ved at vælge opbevaring af udklædning i rumdelerkasser er, at der er utrolig meget plads – også til forskellige kategorier! Der kan med andre ord være en hel kasse til eventyr, en til bondegårdsdyr og en til superhelte! Det kan også være sko, ansigtsmaling, smykker og accessories eller hvilke andre kategorier, der passer hjemme hos jer.

Hvis du synes at rumdelerkasser er geniale, så kan du finde endnu mere inspiration til, hvordan du kan bruge dem på børneværelset med vores blogindlæg “Kasser til rumdeler til børn – derfor skal du vælge dem”

Er du også klar til halloween? 

Har du taget fat i kostumerne, fordi det snart er Halloween, så har vi også et par tips til hvordan du bliver snack-klar til en af børnenes yndlingsdage på året. 🎃